Østrigs regering roses efter et år - sanktioner er glemt

Samtidig har Frihedspartiets kontroversielle leder Jörg Haider mistet meget af den aura, der gjorde hans parti til Østrigs næststørste. Frihedspartiet fik 27 procent af stemmerne ved det nationale valg i efteråret 1999, men står i dag kun til at få omkring 20 procent.

Britisk inspireret

- De to regeringspartier har under Schüssels ledelse gennemført reformer inspireret af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatchers linje, men der er grundlæggende intet anderledes ved denne regerings politik i forhold til andre europæiske regeringers, understreger en østrigsk professor i politik, Anton Pelinka fra Innsbrucks Universitet.

Også EU's center for overvågning af racisme og højreekstremisme i Wien har sagt, at der ikke er kommet et eneste udlændingefjendtligt initiativ fra regeringen.

Østrig blev udråbt til at være Europas sorte får, da Scüssel 4. februar sidste år blev taget i ed af den demonstrativt modvillige forbundspræsident, Thomas Klestil. De øvrige EU-lande reagrede prompte med diplomatisk isolation, og i Wien blev medlemmerne af den nye regering tvunget til at bevæge sig rundt fra ministerium til ministerium via underjordiske tunneler for at undgå rådne tomater og æg fra demonstranter.

Kritikere gjort til skamme

- Efter et år med regeringsmagten har vi har gjort vores kritikere til skamme og skabt en bedre situation i Østrig. Efter 12 måneder mener vi, at vi har bragt landet videre i en retning, som var nødvendig, sagde Scüssel, da han markerede et-årsdagen for regeringsdannelsen torsdag.

Schüssels vice-forbundskansler, Susanne Riesse-Passer fra Frihedspartiet, sagde, at regeringens resultater omfattede rekordhøj beskæftigelse, en pensionsreform, stærkt stigende eksport samt en reform af det statslige budget, som er blevet rost af EU-Kommissionen.

Riess-Passer kunne samtidig tillade sig at kritisere andre EU-lande for ikke at gøre tilstrækkeligt for at stoppe nynazistisk vold.

Ingen ekstremister i gaderne

- I Østrig er der ingen udlændinge, som jages gennem gaderne af højreekstremister med jernkæder, sagde hun med henvisning til blandt andet Tyskland.

Schüssel er den første konservative kansler i Østrig i 30 år. Mange iagttagere og mange vælgere anså ham for et år siden for at være en politisk opportunist, der kun indgik i en alliance med Frihedspartiet for selv at blive regeringsleder. Idag er han populær som aldrig før, og hans konservative parti står til at få over 30 procent af stemmerne ved næste valg.

Kansleren roses for at have insisteret på et politisk opbrud, selv om det indebar et samarbejde med Jörg Haiders parti. En fortsættelse af det tidligere samarbejde mellem de konservative og Østrigs Socialdemokrati (SPÖ) for et år siden ville næppe have medført den fornyelse, som der i dag tales om i Wien.

Bekymringen for, at Frihedspartiet ville blive styrket, og at der ville blive skabt en ny platfform for Haider i Wien i kraft af regeringssamarbejdet, har også vist sig at være helt ubegrundet. Frihedspartiet gik stærkt tilbage ved to delstatsvalg i oktober og december.

Haider var overvurderet

Haider selv afgav partilederposten til Riess-Passer i maj, og selv om han stadig anses for at være toneangivende i Frihedspartiet, er det i dag den udbredte opfattelse, at han oftest er blevet overvurderet. Spekulationer om, at Haider en dag kan blive Østrigs kansler fremsættes næsten ikke mere.

- Frihedspartiet er stadig det samme som for et år siden: En blanding af højrepopulisme, ekstrem retorik og - for en mindre gruppe af medlemmerne - nostalgi efter den nazistiske æra, sagde Pelinka på Innsbrucks Universitet i denne uge.

Mellem Schüssel og Frankrigs præsident, Jacques Chirac, er der i dag kold luft, ligesom Østrigs forhold til Tyskland er dårligt. Fra Wien føres der en udenrigspolitik, der demonstrativt er fokuseret på "solidaritet" med de små EU-lande.

Som en understregning af den nye æra, der måske også er blevet befordret af EU-landenes sanktioner, vedtog det østrigske parlament onsdag en aftale om kompensation til nazisternes ofre. Oprettelsen af en fond på 480 millioner dollar (3,8 milliarder kroner) er kommet i stand ved amerikansk mellemkomst, og det sker, efter lignende aftaler er blevet indgået i Tyskland og i den schweiziske bankverden.

/ritzau/