Efter 10 års diskussion vil Berlin få Holocaust-mindesmærke

Efter mere end 10 års diskussion besluttede Forbundsdagen i Tyskland fredag med solidt flertal at opføre et stort Holocaust-mindesmærke i det centrale Berlin.

Efter en ophedet debat stemte 439 af i alt 559 delegerede for mindesmonumentet, som vil bestå af en labyrint med 2700 betonpiller.

Det valgte monument, der er designet af den amerikanske arkitekt Peter Eisenman, vækker mindelser om en kæmpemæssig kirkegård. Det vil blive opført på to hektarer i nærheden af Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen i Berlins midte. Eisenmans monument var et af ialt to projekter, som var udvalgt blandt en række af forslag efter en årelang debat om, hvorvidt der overhovedet skulle opføres et "Holocaust-Mahnmal" i Berlin, og om hvordan det i givet fald skulle udformes. 314 delegerede stemte for Eisenmans monument suppleret med et "informations-centrum", mens 209 stemte imod.

Det andet forslag, der var til afstemning, var udarbejdet af teologen Richard Schröder, som boede i DDR indtil den tyske genforening i 1990. Schröders forslag til et monument var slet og ret en søjle, hvorpå det femte bud fra Bibelen: "Du må ikke slå ihjel" skulle være skrevet på hebraisk og andre af Holocaust-ofrenes sprog.

Det sted, hvor Holocaust-mindesmonumentet skal opføres, ligger tæt ved det sted, hvor Adolf Hitler havde hovedkvarter.

I parlamentsdebatten om mindesmonumentet for de seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne, sagde Forbundsdagens formand, Wolfgang Thierse, at "et monument må ikke tillade, at mennesker blot ser væk eller ikke bliver berørt af det".

-Mindesmonumentet er ikke kun for nazisternes ofre, men også for os, sagde parlamentsformanden.

Den tidligere forbundskansler Helmut Kohl var en stærk forkæmper for et Holocaust-monument i den kommende tyske regeringsby. mens hans efterfølger, Gerhard Schröder, har været mere skeptisk. Schröder og hans kulturminister, Michael Naumann, har sagt, at intet monument kan genspejle lidelserne ved et folkemord. Naumann har også sagt, at Berlin ikke må blive en "sorgens og angerens by".

Naumann, der fredag sagde, at opførelsen af det nye monument vil blive påbegyndt i 2000, står bag forslaget om, at der skal oprettes et bibliotek og interaktivt informations-centrum ved siden af Holocaust-monumentet. Det ligger endnu ikke klart, hvordan denne udbygning eller tilføjelse til Eisenmans monument skal udformes.

Under fredagens debat i Forbundsdagen, hvor alle delegerede lagde vægt på en værdig diskussion, blev der ikke sagt mange ord, som ikke allerede har været sagt tidligere i de 11 år, hvor planerne om et mindesmonument har været diskuteret frem og tilbage.

Mange tyskere har lagt vægt på, at der opføres et Holocaust-monument netop i Berlin, hvor ordrerne om systematiske jødeudryddelser blev udstedt af de nazistiske ledere.

-Der findes ikke en enkelt løsning, der er rigtig med hensyn til hvilket mindesmærke, der skal vælges, sagde CDUs kulturpolitiker, Norbert Lammert og tilføjede:

-Det afgørende er beslutningen om, at der skal være et monument. Der må opføres et monument, der berører og anfægter, ellers er det overflødigt.

Unge politikere fra SPD og De Grønne ivrede stærkt for, at det nye monuemnt skulle suppleres med dokumentation og vidnesbyrd fra blandt andet overlevende Holocaust-ofre som i Shoah-Stiftelsen.

Tre taler fra de konservative unionspartier var imod monumentet i Berlin, da de mente, at der i stedet skulle gøres en større indsats for at gøre talrige regionale Holocaust-monumenter mere synlige.

Forud for det tyske valg i september blev debatten om mindesmærket for nazismens ofre bilagt af politikerne, da det blev fundet upassende at føre en diskussion om Europas myrdede jøder under en valgkamp.

I efteråret udløste den anerkendte og prisbelønnede tyske forfatter Martin Walser en heftig debat om Holocaust og tyskernes forhold til deres nazistiske fortid. Med diskussionen, der var tæt knyttet til striden om mindesmærket i Berlin, blev der ifølge mange iagttagere brudt et tabu, hvorved det blev lettere for en ny generation af tyskere at se fremad -uden at fortrænge fortiden. /ritzau/