Grænsestridigheder mellem venner

WASHINGTON - Javier Solana forsøgte at forhindre Spaniens optagelse i NATO -nu er han alliancens generalsekretær. Gerhard Schröder var modstander af udstationeringen af amerikanske atomvåben i Tyskland i 1980'erne -nu er han tysk forbundskansler.

Storbritanniens udenrigsminister, Robin Cook, var pacifist i 1980'erne -nu er han blandt de største høge i NATO. Massimo D'Alema var leder af det italienske kommunistparti, der fulgte Sovjets linie tæt -i dag er D'Alema regeringschef i Italien, som er et nøgleland i NATOs bombetogter mod Serbien.

NATO er under forvandling. Ikke alene er det en ny generation af politiske ledere, som ikke har oplevet Den Kolde Krig, der nu sidder på regeringstaburetterne. Truslen fra øst om sovjetiske panserdivisioner, der pludselig rullede ind over Vesteuropa, er forlængst forsvundet.

Langt enklere før

På mange måder var Den Kolde Krig imidlertid langt enklere at forholde sig til for NATO, der brugte weekendens topmøde i Washington til at definere en ny eksistensberettigelse.

Under Den Kolde Krig var NATO udelukkende en defensiv alliance, der ville forsvare sig, hvis fjenden skulle finde på at angribe. Warszawa-pagten eksisterer imidlertid ikke længere. Alligevel er Den Kolde Krig afløst af en særdeles varm fred, hvor krigen i Kosovo tydeligt illustrerer de problemer, som NATO må kæmpe med i det næste årtusinde.

»Det er det vigtigste topmøde i NATOs historie,« sagde Javier Solana, da han skulle opsummere 50 års- fødselsdagstopmødet i Washington, der sluttede i går.

I historisk lokale

I Mellon Auditorium -det samme lokale, hvor USAs præsident, Harry S. Truman, i april 1949, satte sin signatur på det dokument, der etablerede NATO -brugte alliancens 19 nuværende statsledere weekenden til at diskutere NATO's nye udfordringer.

Det skriftlige resultat af forhandlingerne bliver kaldt for »NATO's nye strategiske koncept« -på lidt mere jordnært dansk kan man sige, at det 18 siders oplæg er en slags drejebog for NATO's fremtid.

Statsledernes vigtigste diskussion var at få afklaret, hvilke konflikter NATO skal kunne blande sig i fremtiden.

Musketer-eden

Alliancens nuværende musketer-ed om »en for alle og alle for en« bevares. Med andre ord vil et angreb på et af NATO's 19 medlemslande fortsat blive opfattet som et angreb på alle.

Nyskabelsen i det det strategiske koncept er, at der åbnes for, at NATO kan blande sig i konflikter uden for alliancens territorium, som krigen i Kosovo er et eksempel på.

Hvad der imidlertid har været ensbetydende med en intern konflikt i NATO, har været en mere præcis afgrænsning af, hvor langt "out-of-area" (som problemstillingen bliver kaldt, red.), alliancen kan bevæge sig.

USA presser på

USA har presset på for, at NATO's fremtidige arbejdsopgaver skulle spænde vidt, mens Frankrig har ønsket en snævere definition.

Det diplomatiske kompromis er blevet, at NATO skal kunne intervenere militært i det såkaldte »Euro-Atlantiske område.«

Nøjagtig, hvad dette område dækker, er ikke uddybet, men Javier Solana fastslår dog, at »NATO ikke på nogen måde er en verdensomspændende organisation.«

Og den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, har »meget vanskeligt ved at forestille sig, at NATO blander sig i en konflikt i Afrika.«

Geografiske gråzoner

Imidlertid lægger formuleringen det »Euro-Atlantiske område« op til, at mange geografiske områder vil befinde sig i en gråzone. Irak og Mellemøsten er f.eks blot to områder, som ligger i yderkanten af NATOs fremtidige arbejdszone, men om NATO vil gribe til militær aktion i de to uroplagede områder, vil blive afgjort fra sag til sag.

Da alle beslutninger i NATO stadig skal træffes enstemmigt, vil det automatisk medvirke til, at alliancens geografiske interessesfære ikke bliver så vidtrækkende, som mange har frygtet. Årsagen er den enkle, at Frankrig ikke politisk vil acceptere en udvikling, der blot minder om, at NATO skal være hele verdens politibetjent.

Den franske præsident, Jacques Chirac, sagde direkte i Washington, at »der er stor uenighed mellem mig og præsident Clinton på dette område.«

FN's rolle

Et andet internt stridspunkt mellem Frankrig og USA har været, hvem der i givet fald skal give tilladelse til en NATO-aktion.

Folkeretten siger i dag, at FNs Sikkerhedsråd skal acceptere en militær aktion, der er rettet mod et selvstændigt land. Ved konflikten i Kosovo har NATO imidlertid ikke haft Sikkerhedsrådets godkendelse, fordi Rusland har nedlagt veto.

Alligevel er NATO under henvisning til den humanitære katastrofe gået til angreb på Serbien.

Forløbet har været så usædvanligt, at Frankrig har presset på for, at hvis NATO nogensinde igen skal bombe et andet land, skal alliancen have fuld opbakning fra FNs Sikkerhedsråd.

Omvendt mener USA, at diktatorer som Serbiens Slobodan Milosevic og andre ikke skal kunne gemme sig bag et land, der nedlægger veto i Sikkerhedsrådet.

Diplomatisk løsning

Den diplomatiske løsning på uenigheden er blevet, at man i NATO's strategiske koncept henviser til FN- pagten. Til gengæld står der ikke noget om, at NATO skal have Sikkerhedsrådets godkendelse til en militær aktion.

Med andre ord vil NATO også her vurdere fra sag til sag, om alliancen skal overhøre, at FNs Sikkerhedsråd ikke har givet det fornødne mandat.

Den naturlige begrænsning for, hvor ofte det vil ske, vil igen være, at alle 19 NATO-lande skal være enige. Og Frankrig har allerede på forhånd bebudet, at Kosovo er en undtagelse fra reglen, når det gælder nødvendigheden af et FN-mandat.

Kemiske våben

At det ikke længere er frygten for kampvogne fra øst, der dominerer NATO's tankegang, afspejles også i den kendsgerning, at NATO fremover vil intensivere samarbejdet om f.eks kemiske våben.

Samtidig fremgår det af slutdokumentet fra Washington, at NATOs atomstrategi ikke har ændret sig.

Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, har udarbejdet for en erklæring om, at NATO ikke vil være den første part i en konflikt, der bruger atomvåben.

Imidlertid fastholder NATO retten til at være fleksibel -og med andre ord retten til at bruge atomvåben først.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.