Sunnvá og Martin holder børnefødselsdag for 80 gæster: »Det er ikke noget problem«

Egentlig er Sunnvá og Martin Dahl Høgfeldt vilde med Danmark.

Men da sønnen Kristian blev født, var der ingen tvivl.

Den lille familie flyttede tilbage til deres hjemby, hvor fødselsdage er store, bryllupper varer to dage, og hvor radioen annoncerer alle dødsfald.

Kun halvdelen af de mange unge færinger, som hvert år flytter væk for at studere, kommer hjem igen. Det udfordrer øriget, der ligesom Danmark har en aldrende befolkning og for få børn.

Politikerne forsøger at gøre hjemlandet mere attraktivt for studerende, men familier som Dahl Høgfeldt, der er flyttet tilbage til Tórshavn, er stadig i høj kurs.

»Men de fleste af vores venner er flyttet tilbage eller har planer om det,« siger Sunnvá Dahl Høgfeldt.

Team bedsteforældre

»Abbi og omma,« udbryder han.

Kristian på to et halvt år stavrer, så hurtigt han kan, op ad trinene til bedsteforældrenes hoveddør og kaster sig ind mod deres underben.

Han har ikke set dem i to dage. De har været til countryfestival i weekenden.

Kristian er det eneste barnebarn på den side af familien, og da han blev født, traf bedsteforældrene en stor beslutning.

De flyttede ét år til København, da en jobmulighed bød sig, for at være tættere på ham.

»Men nu er vi glade for, at de også er flyttet tilbage til Færøerne,« siger abbi, der er færøsk for bedstefar.

I Danmark ser bedsteforældre ud til at fylde mere og mere i børnebørns liv, og for nogle småbørnsfamilier er de helt uundværlige.

Det var de også for 29-årige Sunnvá Dahl Høgfeldt, der indtil for nylig var meget alene med Kristian, da 37-årige Martin Dahl Høgfeldt sejlede.

Nu har han skiftet job, men de ser stadig deres familier meget. Formentlig mere end de fleste.

»Det er selvfølgelig ikke hver dag...« siger Martin Dahl Høgfeldt.

»Men i gennemsnit ... mon ikke det er fem gange om ugen?« siger Sunnvá Dahl Høgfeldt.

»Nogle gange er det kun til en kaffe,« indskyder han.

Bedsteforældrene var højt på listen, da beslutningen om at flytte fra Silkeborg blev truffet. Men helt generelt er der en tæthed blandt befolkningen på Færøerne, som parret havde savnet.

Tætheden kommer blandt andet til udtryk i radioen.

Mange bryllupper og et par begravelser

»Shhhh.«

Der er stille rundt om spisebordet, når de i radioen annoncerer, hvem der er gået bort, og hvornår begravelsen er.

»Enten er det nogen, man kender, eller også kender man nogen, som kender dem,« siger Sunnvá Dahl Høgfeldt.

Det siger meget om livet på Færøerne, mener parret.

»Man er tæt med sine venner og sin lille familie, men også grandfætre og kusiner, og man inviterer alle, når der er fødselsdag,« siger hun og tilføjer, at der var omkring 80 til Kristians sidste fødselsdag.

»Men det er ikke noget problem,« siger Sunnvá Dahl Høgsfeldt.

For det er kutyme, at folk tager mad med, fødselsdagsboller eller en lagkage.

»Her går man til mange fødselsdage og mange begravelser. Jeg har også været til veninders bedsteforældres begravelser osv.,« siger Sunnvá Dahl Høgfeldt:

»Det gør man ikke så meget i Danmark, er mit indtryk.«

Sunnvá Dahl Høgfeldt står foran vinduet og peger over på den anden side af gaden, hvor et stort telt er slået op i en indkørsel. Folk i jakkesæt og kjoler går ind og ud.

»Jeg tror, de holder brudehus,« siger hun.

Dagen efter et bryllup inviterer man gæsterne tilbage, plus lidt ekstra, til et mere uformelt arrangement.

Det kaldes brudehus, et levn fra gamle dage, hvor familien kom langvejs fra og skulle have mad, inden den igen skulle sejle eller vandre hjem over fjeldene.

»Jeg synes, at det er en meget hyggelig tradition,« siger Sunnvá Dahl Høgfeldt.

Det er den tæthed, parret havde savnet.

»Vi følte os lidt alene i Danmark,« siger Martin Dahl Høgfeldt.

Trods større befolkning

Lige nu bor der omkring 55.000 mennesker på Færøerne.

Befolkningstallet er steget støt de seneste år, hvilket i høj grad skyldes udenlandsk arbejdskraft. Særligt fra Østeuropa og Asien.

Men én særlig tendens har præget øerne i årtier, viser tal fra Hagstova, som er den færøske pendant til Danmarks Statistik.

I hver generation flytter omkring 40 pct. af unge til udlandet, primært for at studere, men kun halvdelen flytter tilbage. Altså mister hver generation ca. 20 pct. af sin ungdom til udlandet.

Typisk flytter de unge i starten af 20’erne og vender først retur i løbet af deres 30’ere.

Eksempelvis er det kun 69 pct. af dem, der ligesom 29-årige Sunnvá Dahl Høgsfeldt blev født i 1995, som nu bor på Færøerne. For den 37-årige Martin Dahl Høgsfeldt er det 81 pct. Præcis som generationerne før.

Selvom de fleste af deres venner er flyttet tilbage, er der altså ikke noget, der tyder på, at de er del af en ny tendens. De hører blot til den halvdel, der længtes efter øerne.

Udflytningen skaber en helt konkret udfordring.

For flere kvinder end mænd flytter væk. Eftersom de fleste som sagt flytter i 20’erne og først er tilbage et årti senere, er de væk i den periode, hvor man ofte stifter familie.

Nu er der ca. 2.000 færre kvinder end mænd på øerne, og ifølge færøske medier har flere mænd fundet kærligheden med asiatiske kvinder.

Dyre huse overalt

Politisk har man de seneste år oprettet flere spor på universitetet, og man bygger flere lejeboliger i Tórshavn i håb om, at unge vil blive hjemme.

Men det er ikke nemt at ændre tendensen, mener flere unge, som Jyllands-Posten har talt med. For det er fortsat dyrt at bo i hovedstaden. Husene koster kassen, ikke kun i Tórshavn, men også 40 minutter væk.

»Jeg tror simpelthen, at der ikke er nok huse,« siger Sunnvá Dahl Høgsfeldt.

Selv måtte familien bo midlertidigt i en lejlighed i hjembyen, før de fik fingrene i deres nuværende hus.

»Men mange sørger alligevel for at flytte tilbage, inden børnene skal starte i skole og bliver for integrerede i det danske samfund,« siger Martin Dahl Høgfeldt med et smil.

Hvordan har I det med, at Kristian måske en dag vil flytte til Danmark for at studere?

»Jeg synes personligt, at det er meget givende at komme lidt væk fra sit lille øsamfund, få lidt perspektiv og møde nogle andre mennesker,« siger Martin Dahl Høgfeldt.

»Så det tror jeg faktisk, at vi vil opfordre ham til.«