Techfolket er klar til at indtage Grønland sammen med Trump

ROATAN, HONDURAS

Selv ikke Mars er grænsen, når den nye generation af techrigmænd lægger planer for, hvordan de gerne ser verden udvikle sig.

Og en selvstændig by i Grønland drevet af private, succesrige firmaer og fritaget fra snærende bureaukrati og skatter er bestemt en af fremtidens muligheder.

»Der er ikke noget ved Grønlands geografi, der gør, at man ikke kan bosætte hundredtusinder eller millioner af mennesker i en blomstrende metropol,« siger Erick Brimen, der ikke er hvem som helst.

Han har allerede bevist, at han er i stand til at føre sine idéer om startupbyer ud i livet. På tropeøen Roatan i Honduras er han i færd med at bygge fremtidens kryptobaserede by sammen med ligesindede ultraliberalister.

»Hvad er det store problem? Der er meget koldt i Grønland. Og hvad så? Anskaf atomenergi og varm det hele op. Der er ingen grund til, at man ikke kan gøre det.«

De nye iværksættere tror på, private firmaer er langt bedre til at drive byer end stive embedsmænd og af og til korrupte, folkevalgte politikere. Et netværk af nye byer med deres helt egne regler er fremtiden, mener de og nævner Hongkong, Dubai og Singapore som nogle af forbillederne for, hvordan frie, kapitalistiske rammer blev en motor for udvikling.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan den såkaldte PayPal-mafia af Silicon Valley-milliardærer har puslet med lignende idéer om at finde egnede steder til nye byer.

Milliardæren Peter Thiel siges at have skudt penge i firmaet Praxis, hvis unge chef, Dryden Brown, i 2023 rejste til Nuuk og spurgte, om han kunne købe Grønland.

Navnet Praxis mødes mest med hovedrysten eller »ingen kommentarer« i den eksperimentelle by Prospera i Honduras. Men det betyder ikke, at Grønland ikke stadig er på radaren hos techeliten.

Trumps frihedsbyer

Interessen er ikke blevet mindre af, at nyvalgte Donald Trump senest i forrige weekend gentog, at han vil købe Grønland af sikkerhedspolitiske grunde. Præsidenten har endda truet med at benytte økonomiske eller militære midler for at tvinge Danmark til at afhænde øen.

I sidste uge afholdt det amerikanske senat en høring om, hvorfor det kunne være interessant for USA at overtage Grønland. Mødet var indkaldt af den loyale Trump-støtte senator Ted Cruz fra Texas.

Startupbyer blev ikke diskuteret ved høringen, der koncentrerede sig om sikkerhed og minedrift. Men det var ikke en pludselig indskydelse, der kastede Danmark ud i en af dets største kriser siden Anden Verdenskrig. Techfolket har længe arbejdet med planerne og hvisket Trump deres visioner i øret.

»Præsident Trump holdt i 2023 en tale, hvori han opfordrede til at skabe mindst 10 såkaldte frihedsbyer for at søge nye grænser for innovation og for at katalysere amerikansk dynamik,« siger Erick Brimen.

»Vi er dybt inde i arbejdet med at udvikle den juridiske og regelmæssige ramme for det. Vi begyndte allerede i 2015, men dengang var det ikke muligt under præsident Obama. I Trumps første embedsperiode lykkedes det heller ikke, men her i den anden kan visionerne måske virkeliggøres. Og måske bør en af byerne ligge i Grønland.«

Det kan ske, siger den 41-årige Brimen, hvis Grønland slutter sig til USA, eller hvis Grønland selv skulle beslutte sig for at byde en startupby eller såkaldt charterby velkommen. Et af målene kunne være at udvinde Grønlands mineraler.

I praksis ville det betyde, at techfolket finder et sted i Grønland, hvor man kan anlægge en by, der ikke er underlagt hverken grønlandske eller danske regler.

»Selvfølgelig ligger der et stort politisk arbejde foran os. Politikerne skal jo beslutte, om de har lyst til det eller ej. Hvis de har, kan vi tilbyde en meget interessant model.«

Erick Brimen vil ikke kommentere, om Grønland har været nævnt i konkrete samtaler, eller om nogen har udarbejdet konkrete projekter for, hvordan en fremtidsby på indlandsisen kunne se ud.

En by på Mars

Men hvorfor skulle nogen vælge at etablere et firma i det kolde Grønland, når de kan snorkle rundt og se på farverige fisk i det caribiske hav?

Medstifter af byen Prospera i Honduras Gabriel Delgado (57) siger, at han gerne vil bo i Grønland om sommeren, men at der selvfølgelig skal være mulighed for at bo der i en ny by også om vinteren.

»Selvfølgelig er det muligt at bygge en by som Prospera i Grønland. Man kan gøre det overalt i verden. Du kan bygge en by på Månen eller på Mars.«

»Det kræver blot, at der indgås en aftale mellem regeringen i et land og i dette tilfælde Prospera om at skabe en ramme, der optimerer samarbejdet og tillader folk at blive velhavende.«

I bund og grund mener Delgado, at jo flere selvdrevne byer man bygger, jo bedre er det for alle. En såkaldt win-win-situation, fordi den private by beskæftiger lokale og betaler en del af sit overskud til værtsstaten.

Lederen af firmaet Infinita, tyske Niklas Anzinger, der gennem sine firmaer Infinita City og Vitalia skaffer nye investorer til Prospera gennem konferencer om decentraliserede, kryptobaserede byer, understreger, at den første betingelse selvfølgelig er, at alle kan se fordelen i at stifte en ny by.

Han billiger ikke Dryden Browns fremgangsmåde.

»Hvis den slags projekter skal fungere, er det typisk en dårlig idé at annoncere dem på forhånd. Man begynder med at opbygge et lokalt og politisk grundlag, så man får lokal opbakning,« siger han.

Man kan ikke få succes, fastslår han, medmindre man er i stand til at overbevise indbyggerne i det pågældende land om de økonomiske fordele, man skaber. Og det får man ikke ved at annoncere noget så stort på forhånd, fordi det skræmmer folk.

»Jeg er ikke en stor fan af at annektere andre lande. Vi kommer med investeringer og udvikling, så jeg synes ikke, at det er illegitimt at overveje disse ting, så længe der er tale om et frivilligt samarbejde.«

Personligt foretrækker Anzinger at placere startupbyer i fattige lande som Honduras, hvor en by som Prospera virkelig kan gøre en forskel for lokalbefolkningen.

Startup i Gaza

Modellen kan ifølge ultraliberalisterne bruges også til at løse nogle af tidens store humanitære katastrofer, der har udløst store flygtningestrømme.

»Forestil dig, at du i f.eks. Syrien indgår en række partnerskaber mellem private virksomheder og det offentlige. Det vil få folk til at flytte fra deres eget område hen til de steder, hvor arbejdspladserne er. Det vil skabe velstand,« siger Gabriel Delgado:

»Hvis vestlige lande eller Kina har lyst til at hjælpe, stiller de kapitalen til rådighed. Og nej, der er ikke tale om en ny form for kolonisering. Ligesom her i Honduras skal de lokale administrere stederne. Alle har en interesse i, at det virker. Gør det ikke, bliver det umuligt at skaffe kapital eller at sikre afkast af investeringen.«

Erick Brimen nævner også Gaza, for Trump har jo sagt, at han meget snart vil overtage striben og bygge Middelhavets riviera.

»Ja, vores model kan også skabe velstandsbyer i Gaza. God ledelse og regeringsførelse er den vigtigste forudsætning for moderne civilisation. Ledelse er nøglen. Jo bedre ledelse, jo mere velstand. Det er der masser af eksempler på. Så hvis man opretter en by som vores i Gaza, tør jeg godt vædde på, at befolkningen om 10, 20, 30 år vil være langt mere velstående.«