Fortsæt til indhold
International

Afsat minister fra Gambia søgte asyl i Schweiz og fik i stedet 20 års fængsel

Ousman Sonko var håndlanger for tidligere diktator. Det kostede ham en dom for forbrydelser mod menneskeheden.

Syv år efter at Gambias excentriske diktator, præsident Yahya Jammeh, blev tvunget fra magten, har en domstol i Schweiz idømt hans tidligere indenrigsminister 20 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden.

Kriminalretten i Bellinzona fandt eksministeren, Ousman Sonko, skyldig i bl.a. forfølgelse af præsidentens modstandere – og i at undlade at gribe ind mod de politisk motiverede overgreb.