Danmark overvejer at kaste nødhjælp over Gaza

Det danske udenrigsministerium overvejer at kaste nødhjælp ned fra luften over Gaza.

Det bekræftede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag under et besøg i Sydafrika.

»Det er en af de muligheder, vi overvejer. Men vi må også være realistiske og sige, at et airdrop vel kun har en kapacitet som en halv lastbil,« sagde ministeren til Jyllands-Posten.

Med overvejelserne om at sætte det danske flyvevåben ind for at nedkaste nødhjælp med faldskærm skærpes regeringens holdning til Israels krig yderligere. Kun få lande – herunder Jordan, Frankrig og senest USA – har sendt fly på vingerne for at kaste forsyninger ned til de flere end 2 mio. palæstinensere, som er fanget i kampene i Gaza.

»Vi står med en en humanitær katastrofe, der har nået et omfang, hvor verdenssamfundet ikke længere passivt kan se til, og derfor er vi nødt til at kalde på en øjeblikkelig humanitær våbenhvile,« sagde Lars Løkke Rasmussen og konstaterede samtidig, at våbenhvilen lader vente på sig – og at det derfor er nødvendigt at afsøge alle muligheder for at få mere nødhjælp ind, og herunder altså også at kaste forsyninger ned fra luften.

Metoden er omdiskuteret blandt nødhjælpsorganisationer, fordi den er ekstremt dyr, pallerne med hjælp risikerer at ramme modtagerne, og fordi fordelingen af hjælpen ikke kan kontrolleres.

Lars Løkke Rasmussen erkender også, at den humanitære katastrofe i Gaza ikke kan løses fra luften, fordi nødhjælpen, der kastes ned, »kun forslår som en snebold i helvede«, som han formulerede det.

Han understregede derfor behovet for mere fleksibilitet ved landegrænsen ind til Gaza.

»Ved grænserne holder lastbilerne (med nødhjælp, red.) i dagevis – kapaciteten er der, det er et spørgsmål om at få lukket dem ind, og det er jo et ansvar, Israel har,« mener udenrigsministeren.

Strammer retorikken

Han har i den seneste tid – i lighed med Det Hvide Hus – strammet retorikken over for Israel markant.

I december ændrede regeringen kurs og stemte for en FN-resolution, der opfordrer til en humanitær våbenhvile i krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse, og senest gav Udenrigsministeriet søndag aften opbakning til en »grundig og uafhængig« undersøgelse af, hvad der skete, da flere end 100 palæstinensere i sidste uge mistede livet under et kaos omkring en nødhjælpskonvoj i det nordlige Gaza.

»Vi har meget, meget klart sagt til israelerne i sidste uge, at vi advarer mod en landoffensiv i Rafah, og at vi synes, at der er brug for en våbenhvile,« sagde udenrigsministeren.

Under et møde med Lars Løkke sagde hans sydafrikanske kollega, Naledi Pandor, at Israels vestlige allierede bør sætte landtropper ind for at sikre nødhjælpskonvojer ind i Gaza. Den danske udenrigsminister mener dog, at en våbenhvile er løsningen i forhold til at få tilstrækkelig hjælp ind og samtidig få sat gang i fangeudveksling og frigivelse af gidsler.

Lars Løkke Rasmussen understregede på det samme møde, at en tostatsløsning er eneste vej til varig fred mellem Israel og palæstinenserne.

Arven fra Mandela

I Sydafrika er krigen i Gaza en hjertesag. Under apartheid følte mange sorte sydafrikanere et skæbnefællesskab med palæstinenserne, og landsfaderen, Nelson Mandela, erklærede i 1997, da han stadig var præsident, at sydafrikanerne »ved alt for godt, at vores frihed er ufuldstændig uden frihed for palæstinenserne«.

Solidariteten med palæstinenserne sidder stadig dybt i regeringspartiet ANC, som Mandela bragte til magten, og krigen i Gaza udløste voldsomme protester mod Israel i flere sydafrikanske storbyer.

I januar blev Israel indbragt for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag af Sydafrika, som mener, at israelernes krig i Gaza er en kollektiv afstraffelse af palæstinenserne og overtræder Folkemordskonventionen fra 1948.

I en foreløbig kendelse afviste FN-domstolen Sydafrikas krav om en våbenhvile i Gaza, men man ville samtidig ikke udelukke, at der kan være noget om snakken. Derfor har retten pålagt den israelske regering at tage »alle tiltag, der står i landets magt« for at undgå, at der bliver begået krigsforbrydelser.

Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark ikke – som nogle andre lande har gjort – vil intervenere i sagen for at bakke Sydafrika op.

»Men vi har respekt for, at Sydafrika har valgt at gå rettens vej,« siger han.

Den endelige afgørelse i sagen ventes først om to år.

»Vi får på et tidspunkt en afgørelse fra domstolen, om konventionerne er brudt eller ikke brudt, men helt ærligt, det kan vi ikke sidde og vente på. Der er jo en situation i Gaza med en humanitær katastofe, der skal håndteres,« understreger udenrigsministeren.

FN anklager Israel for ”systematisk” at blokere for nødhjælpen til Gaza. Krigen begyndte den 7. oktober, da terrorister fra Hamas trængte ind over grænsen til Israel og dræbte 1.200 mennesker i kibbutzer på gaden og på en stor musikfestival. Samtidig tog de 240 gidsler, som blev bortført til Gaza.

Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza er mindst 30.000 palæstinensere dræbt under krigen.