Nu mangler kun én underskrift, og så er Sverige klar til Nato

»I dag skal vi godkende Sveriges medlemskab af Nato.«

Med de ord gav Ungarns premierminister, Viktor Orbán, bolden op til sidste etape af Sveriges lange vej mod Nato. Premierministeren, som længe konkurrerede med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogang om at holde Sverige længst muligt på pinebænken, havde visket ethvert forbehold væk:

»Sverige i Nato øger Ungarns sikkerhed,« sagde han, inden parlamentet under stor pressebevågenhed gik i gang med forhandlingerne om det forslag, der skal sikre, at Ungarn som det sidste Nato-land nikker ja til Sveriges medlemskab.

Ja’et kom godt fire timer senere.

»En historisk dag. Alle Nato-lande har nu stemt for Sveriges medlemskab af Nato. Vi er parate til at tage vores del af ansvaret for Natos sikkerhed,« kvitterede Sveriges statsminister Ulf Kristersson på X.

Men inden Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan byde Sverige velkommen, er der endnu to bump på vejen: Først skal beslutningen underskrives af Ungarns midlertidige præsident, László Köver. Det har han fem dage til, men i flere medier bemærkes det, at Köver har været blandt de fremmeste kritikere af svensk Nato-medlemskab. Köver er indsat på posten, efter at Ungarns præsident, Katalin Novák, måtte trække sig, efter at hun havde benådet en mand, der havde dækket over en andens sexmisbrug af børn.

I september 2023 anbefalede László Köver direkte, at parlamentet skulle stemme nej til svensk medlemskab, angiveligt på grund af en svensk undervisningsvideo om demokrati, hvori der blev utrykt tvivl om Orbáns demokratiske sindelag. Og fordi, som Köver formulerede det, at svenskerne ikke kunne lide deres eget land. Et budskab, som han i det store og hele gentog i januar, efter at Tyrkiet som næstsidste land accepterede Sveriges Nato-medlemskab.

Fredag mødtes Viktor Orbán med Ulf Kristersson i Budapest. Efter mødet fastslog Orbán, at de var villige til at dø for hinanden. Ved samme lejlighed underskrev de to en aftale om, at Sverige sælger yderligere fire Gripen-kampfly til Ungarn.

Efter Ruslands angreb på Ukraine valgte såvel Finland som Sverige at bryde med neutraliteten og søge Nato-medlemskab. Ansøgningerne blev sendt afsted i maj 2022, og allerede i april 2023 kunne Finland sætte sig til rette ved bordet i Nato.

Første mission i Letland

Udvidelsen med de to nordiske lande betyder, at hele det vitale område i Østersøen omgives af Nato-lande. Ifølge svensk tv, Svt, bliver Sveriges første opgave som Nato-land at sende soldater til basen ved Riga i Letland. Ulf Kristersson har tidligere talt om at sende omkring 1.000 mand, og de vil ifølge Letlands hærchef, Oskars Kudlis, være velkomne:

»Det vil øge Natos kapacitet i regionen og tjene som afskrækklse over for russisk aggression og mulige konflikter i fremtiden,« siger han til Svt.

Chef for basen i Letland er den danske general Jette Albinus. Hun understreger over for Svt, at den endelige beslutning ikke er truffet, men bliver det aktuelt, vil svenskerne rykke ind på Camp Valdemar, som tidligere blev brugt af den danske bataljon, som var udstationeret fra foråret 2022 til april 2023, og som efter planen skal indsættes igen i løbet af 2024.

Svt har beregnet, at det kommer til at koste Sverige ca. en halv mia. svenske kroner om året at være med i Nato, hertil kommer eventuelle udgifter til omstrukturering af forsvaret. De forventes dog ikke at blive overvældende, fordi Sverige i flere år har haft et tæt samarbejde med Nato. Sverige har besluttet at leve op til vedtagelsen i Nato om at bruge mindst 2 pct. af bnp på forsvar. Sverige bruger nu 119 mia. svenske kroner på forsvar, og det svarer ifølge forsvarsminister Pål Jonson til 2,1 pct. af Sveriges bnp, hvilket er omkring det dobbelte af, hvad Sverige brugte i 2020, skriver nyhedsbureauet Reuters.