Mette Frederiksen besøger Zelenskyj i Ukraine og afslører ny dansk hjælp til landet

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fredag i Ukraine.

Her mødes hun med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i den vestukrainske by Lviv.

Statsministerens besøg i Ukraine kommer, dagen efter at den danske regering ved et pressemøde meddelte, at Danmark giver et såkaldt sikkerhedstilsagn til Ukraine og dermed lover at fortsætte støtten til det krigsramte land frem til 2034, hvis dette bliver nødvendigt.

»Det her er den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på Den Kolde Krig,« lød det fra statsminister Mette Frederiksen til det alvorstunge pressemøde på Marienborg.

Den alvorstunge tilgang prægede også indledningen på besøget i Ukraine, da Zelenskyj og Frederiksen besøgte kirkegården Lytjakiv i Lviv for at lægge blomster til ære for faldne soldater.

»Vi vil aldrig glemme heltene, som forsvarede vores uafhængighed, frihed og fremtid. Evig ære til dem, som gav,« lyder det i en meddelelse på sociale medier fra Volodymyr Zelenskyj.

Statsministeren understregede så sent som torsdag, at Ukraine »skal« vinde krigen.

Sikkerhedstilsagnet betyder konkret, at Danmarks fremtidige militære og civile støtte til Ukraine sættes i en langtidssikret ramme og vil fortsætte uden hensyn til skiftende regeringer i både København og Kyiv.

I en pressemeddelelse oplyser Statsministeriet, at formålet med statsministerens besøg i Ukraine fredag bl.a. er at underskrive en aftale om sikkerhedstilsagnet med præsident Zelenskyj.

Mette Frederiksen udtaler i pressemeddelelsen, at Danmarks sikkerhedstilsagn sammen med tilsvarende sikkerhedstilsagn fra en række andre lande »er et nødvendigt modsvar på, at Rusland omstiller sig til en krigsøkonomi og fortsætter sit angreb på ukrainerne«.

Præsident Zelenskyj skriver fredag eftermiddag på det sociale medie X, at han og statsministeren har underskrevet aftalen. Zelenskyj kalder på X aftalen for et »stærkt dokument, der bekræfter Danmarks urokkelige støtte til vores folk«.

Til et pressemøde i Lviv røbede Mette Frederiksen, at Danmark har en 16. donationspakke til Ukraine i støbeskeen. Da præsident Zelenskyj til pressemødet blev spurgt om, hvad Ukraine mangler, svarede han i følge DR, at luftforsvar er en topprioritet.

Luftforsvar vil »beskytte folk« og forhåbentligt gøre, at flere ukrainere forhåbenligt vender hjem til deres land og får gang i økonomien, sagde præsidenten.

Foruden sikkerhedstilsagnet meddelte statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ved torsdagens pressemøde på Marienborg, at Danmarks 15. donationspakke til Ukraine til en værdi af omkring 1,7 mia. kr. er på vej.

Denne donationspakke indeholder bl.a. luftforsvar, droner og et indkøb af 15.000 artillerigranater, der i samarbejde med Tjekkiet kan leveres til Ukraine inden for få måneder, sagde forsvarsministeren til pressemødet.

Dalende militærstøtte

Det ukrainske forsvar har især hårdt brug for artillerigranater.

Efter at sidste sommers ukrainske modoffensiv kun resulterede i beskedne tilbageerobringer, er Ukraines hær nu presset af de invaderende russere langs den 1.000 km lange frontlinje.

I sidste uge oplyste Ruslands militær, at dets styrker har erobret den østukrainske by Avdiivka. De voldsomme kampe om den nu raserede by har stået på i måneder.

Ifølge ukrainerne har russerne mistet et stort antal soldater i kampene om Avdiivka.

Den ukrainske tilbagetrækning fra Avdiivka er blevet delvist tilskrevet deres mangel på ammunition som følge af den dalende vestlige militærstøtte til landet.

Særligt er amerikanernes støtte til Ukraine en kilde til bekymring i europæiske hovedstæder.

I øjeblikket bliver en amerikansk militær hjælpepakke til Ukraine på omkring 60 mia. dollars – over 415 mia. kr. – blokeret i Kongressen.

Danmark i toppen

Torsdagens 15. danske donationspakke til Ukraine og fredagens tidlige meldinger om en 16., vil komme oven i de 33 mia. kr., som Danmark allerede har givet i militærstøtte til landet.

Til pressemødet torsdag erkendte statsminister Mette Frederiksen, at den danske støtte til Ukraine bliver »dyr«.

»Men friheden kommer med en pris,« sagde hun.

Danmark har siden den russiske invasion for to år siden været et af de lande, som har hjulpet Ukraine mest relativt til vores størrelse.

Danmark var blandt de første lande, der i sommeren 2023 forpligtede sig til at donere F-16-kampfly til Ukraine. Det danske forsvarsministerium oplyste torsdag, at de første af i alt 19 danske F-16-kampfly forventes at blive overdraget til Ukraine til sommer. Kampflyene har været forsinket.

Foruden kampfly har Danmark bl.a. doneret Caesar-artillerisystemer, missiler til luftforsvar, udstyr, brændstof og let ammunition til Ukraine.

Danmark har ligeledes indkøbt Leopard-kampvogne, droner og infanterikampkøretøjer til landet. Det danske forsvar uddanner også ukrainske jagerpiloter og soldater.

En aktuel måling foretaget af Megafon for TV 2 viser, at danskernes opbakning til ukrainerne fortsat er høj.

Lidt over halvdelen af de adspurgte svarer, at Danmark bør ligge i front som et af de lande, der donerer mest til Ukraine i forhold til vores størrelse.

For et år siden var det kun en fjerdedel af de adspurgte, der erklærede sig helt eller overvejende enige i dette, skriver TV 2.

Flere danske besøg

Fredagens visit er fjerde gang, statsminister Mette Frederiksen besøger Ukraine, siden Ruslands præsident, Putin, beordrede sit storskalaangreb på landet den 24. februar 2022.

Allerede i morgen deltager Mette Frederiksen i en ukrainsk gudstjeneste i Ribe på toårsdagen for Ruslands invasion.

I starten af 2023 aflagde den danske regeringstop, bestående af statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), et lynvisit i Ukraine.

Besøget centrerede sig omkring havne- og industribyen Mykolajiv ved Ukraines sortehavskyst.

Danmark har taget et særligt ansvar for genopbygningen af Mykolajiv, som har været udsat for voldsomme russiske bombardementer. I november 2023 åbnede Danmark et ambassadekontor i byen.

I september samme år var statsminister Mette Frederiksen igen i Ukraine, hvor hun bl.a. besøgte Kyiv-forstaden Butja.

I Butja massakrerede russiske soldater hundredvis af civile ukrainere i krigens tidlige dage.