400 anholdelser efter stille protester. Hvor alvorlig kan Navalnyjs død blive for Putin?

Det ser ud til at være foregået roligt. Der er i hvert fald ingen rapporter om optøjer eller uroligheder.

Sørgende russere har tændt lys, sunget salmer, lavet kunstværker og lagt blomster for den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj.

Alligevel har reaktionen fra myndighederne været kontant: Mindst 400 personer er ifølge menneskerettighedsgruppen OVD-Info blevet anholdt på tværs af landet.

»Det udstiller, hvor omfattende den politiske undertrykkelse af dissidenter i dagens Rusland er, og det er bemærkelsesværdigt, så voldsomt der bliver slået ned. Man kunne tænke, at regimet ville have en interesse i at vise en vis form for forståelse, men der er intet rum for at mindes Navalnyj. Putin ønsker ikke, at der skal opstå en mindekultur omkring Navalnyj.«

Sådan siger ph.d.-stipendiat og Rusland-ekspert Katrine Stevnhøj fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

De fleste anholdelser er sket i den russiske hovedstad, Moskva, og i Sankt Petersborg, hvor Navalnyjs politiske bevægelse stod stærkest.

I Sankt Petersborg samledes en gruppe demonstranter eksempelvis ved et monument for ofrene for politisk undertrykkelse i Sovjetunionen. Her lagde de blomster, tændte lys, sang salmer og satte fotos frem af Navalnyj.

Det gjorde de også ved Solovetskij-stenen i Moskva, et mindesmærke for politiske fanger under Stalin-tiden, og ved monumentet Sorgens Mur og på den bro i Moskva, hvor oppositionspolitikeren Boris Nemtsov i 2015 blev skudt.

»Der er en klar symbolsk kobling mellem ofrene for stalinismen og det, der foregår i Rusland lige nu,« siger Katrine Stevnhøj.

Ikke forsidestof

Navalnyjs omdiskuterede død har påvirket den russiske befolkning. Weekendens bølge af anholdelser er f.eks. den største i Rusland siden september 2022, da over 1.300 mennesker blev anholdt for at protestere mod mobiliseringen af mænd til militærtjeneste i Ukraine.

Og det på trods af at omtalen i landets medier har været sparsomme. Ifølge New York Times’ korrespondent i Rusland var Navalnyjs død knap nævnt i russisk tv. Den statsejede tv-station Channel 1 nævnte blot Navalnyjs død tre gange – alle gange uden at nævne, at han var politiker.

Katrine Stevnhøj fortæller, at Navalnyjs død ikke har været nogen stor historie, der har ryddet sendeflader og forsider. Putin-kritikerens død er blevet behandlet på notits-niveau – helt i tråd med den måde, hvorpå Putin har omtalt Navalnyj. Han har aldrig nævnt hans navn, men bl.a. kaldt ham »patienten« eller »bloggeren«. Han har tydeligvis ikke villet gøre en stor historie ud af ham.

»Men Navalnyj er en af de personer, der har formået at generere store protester. Nogle af de største gadeprotester i nyere tid i Rusland blev udløst, da Navalnyj blev anholdt. Det tyder på, at Putin vil tone hans død ned, fordi han vil undgå, at der kommer store protester her en måned før valget i Rusland,« siger Katrine Stevnhøj.

Kan protesterne blive alvorlige for Putin?

»Nej, jeg vurderer ikke, at de kan blive en trussel for Putin. Han har et fast greb om samfundet, og der er ingen i Rusland, som kan stille sig i spidsen for en protestbevægelse. Det er blevet for fragmenteret og for farligt. Og antallet af uro-betjente er rigeligt stort til at slå ned på protesterne.«

Så vejen er banet for, at Putin kan vinde valget?

»Ja, og det var den også før Navalnyjs død,« siger Katrine Stevnhøj.

Udelukket fra valget

For 10 dage siden blev en af modkandidaterne Boris Nadezjdin udelukket fra valget, selv om han angiveligt havde 200.000 underskrifter, der skulle gøre ham opstillingsberettiget.

Nadezjdin førte sig frem med et budskab om fred i Ukraine. Men Ruslands Centrale Valgkommission sagde, at man ved en undersøgelse havde fundet så store uregelmæssigheder i underskrifterne, at Boris Nadezjdin ikke kunne stille op.

Ifølge Katrine Stevnhøj var Nadezjdin var ingen stor karismatisk politiker som Navalnyj, men hun opfatter udelukkelsen som et klart tegn på, at Putin ikke ønsker »støj« ved valget.

»Selv om Nadezjdin næppe ville have fået mange stemmer, valgte Putin at få ham fjernet. Jeg tror ikke, at han har følt sig truet, men han har ønsket at eliminere alle frittænkende modkandidater.«

Mens de stille protester fortsætter i Rusland, og valget nærmer sig, spreder mystikken sig om, hvad der egentligt skete, da den 47-årige Navalnyj ifølge myndighederne pludseligt døde i straffekolonien IK-3, også kaldet ”Polarræven”.

Katrine Stevnhøj ønsker ikke at gætte på, hvad der er sket. Hun ved kun det, som har været fremme i medierne, nemlig at Navalnyjs mor og advokat lørdag rejste til byen Kharp nord for Polarcirklen, hvor de forgæves forsøgte at få liget udleveret fra fængslet.

De fik oplyst, at liget af Navalnyj var indleveret til lighuset i byen Salekhard, men her lød beskeden, at man ikke havde liget. Det har sat gang i spekulationerne, for hvor befinder det sig så?

Uanset hvad der er sket, og hvordan han er død, er Navalnyjs støtter ikke i tvivl om, at det er regimets ansvar: Han døde i fængslet, hvor han sad indespærret illegitimt, og hvor han ikke fik den nødvendige hjælp.

Ifølge Katrine Stevnhøj er det farligt at spekulere i, hvad der er sket – og hvorfor det skete nu:

»På den ene side kan man tænke, at det er smart for Putin at skaffe sig af med Navalnyj nu, hvor der skal være valg. På den anden side er det ikke særligt smart, for det skaber noget polemik om hans person,« siger hun.