Ukraines øjne er stift rettet mod et russisk knudepunkt
Den ukrainske modoffensiv har den seneste uge vist, at det er muligt at bryde gennem de russiske forsvarslinjer. Men før ukrainerne kan kalde offensiven en succes, skal en svær vej forceres.
Ukrainske styrker er 20 km fra at kunne kalde modoffensiven for en succes.
Så sent som i sidste uge penetrerede de den berygtede Surovikin-linje, og er nu på vej mod et mål, der kan få stor betydning for krigens videre forløb.
Sådan lyder det fra lederen af modoffensiven, general Oleksandr Tarnavsky, i et interview med CNN .
Generalen anerkender, at modoffensiven rykker langsommere frem end ventet. Og mens sidste uges gennembrud i Surovikin-linjen er en lokal Ukrainsk triumf, venter flere forsvarsværker forude.
Set med ukrainske øjne viser det ikke desto mindre, at det langsomt går den rigtige vej. Det vurderer militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen.
»Det går fremad, men det er en langsom og sej proces. Det er jo ikke hver dag, der er store nyheder, men lægger man det sammen, løber det op,« siger han, og peger på det sydlige område som et område med markante bevægelser.
»Det er et område, hvor Ukraine har fået hul på nogle af de russiske forsvarslinjer og arbejder på at udvide hullet. Det kan potentielt sætte tempoet op og begynde at lave nogle af de lidt dybe angreb.«
Målet med Ukraines modoffensiv er at bryde de russiske forsyningslinjer. I interviewet med CNN fortæller general Oleksandr Tarnavsky, at modoffensiven som minimum skal opfylde ét mål, før den kan kaldes en succes.
Målet er at nå Tokmak; et vigtigt strategisk knudepunkt for Ruslands fordeling af forsyninger.
Fra Tokmak fordeler russerne forsyninger ud over et »meget stort område« langs frontlinjen, påpeger Anders Puck Nielsen. Derfor vil det i sig selv være betydningsfuldt, hvis ukrainerne når til byen, der ligger godt 20 km fra de ukrainske styrker .
»Det bliver meget ofte illustreret som, at ukrainerne skal skubbe sig hele vejen ned til det Azovske hav, helt ned til strandkanten, for at skære det russiske område over. Men i praksis vil man have opnået meget af effekten, bare ved at komme til Tokmak.«
Som modoffensiven skrider frem, bliver vejret både koldere og vådere. Mens det havde betydning inden offensivens begyndelse , lader offensivens leder forstå, at vinterens komme vil have mindre indflydelse denne gang.
»Vejret kan være en stor forhindring, når man vil lave fremskridt, men taget i betragtning, hvordan vi rykker frem - primært uden køretøjer - så tror jeg ikke, at vejret vil have stor indvirkning på modoffensiven,« siger Tarnavsky til CNN.
Til grund for generalens vurdering ligger, at hverken Ukraine eller Rusland rykker frem i store formationer eller brigader, men snarere bruger » assault squads « med grupper af 10-15 personer.
Hvad angår soldater, deler Anders Puck Nielsen den vurdering. Men:
»Det har betydning, når man kommer op i køretøjerne. Hvis ukrainerne skal lave de store gennembrud, hvor de f.eks. kommer helt ned til Tokmak, så vil det være noget, hvor de også skal køre,« siger han.
»Så på en eller anden måde - afhængigt at, hvor hurtigt det går - vil det være noget, der kommer til at forsinke dem.«
Vejret sætter dog ikke køretøjerne ud af spil i lang tid, påpeger militæranalytikeren. Omkring januar, når frosten har hærdet jorden, er de igen kørende. Hvis et eventuelt gennembrud til Tokmak først sættes ind efter nytår, kan vejret altså have mindre betydning.
Uanset vejret bliver det dog ingen nem vej til russernes forsyningspunkt. Men det er realistisk mål, mener Anders Puck Nielsen.
»Det kan godt lade sig gøre, men det vil være en svær kamp. Bare det, at man kommer derned, vil i sig selv være markant, og det vil være et realistisk og tilpas stort mål, til at kunne kalde det en succes,« siger han.