Ny russisk skolebog har omskrevet historien. Og den nye fortælling fortæller en del om Putins Rusland
En ny historiebog til russiske gymnasieelever har markant omskrevet historien. Det er endnu et led i Putins mission om at radikalisere og indoktrinere de unge i landet, mener ekspert.
Et nyt skoleår rimer for de fleste skolebørn på nye bøger. Sådan bliver virkeligheden også for mange russiske skolebørn, når de starter i skole igen efter sommerferien. Gymnasieelever i 10. og 11. klasse får nemlig en spritny historiebog, der er skrevet på blot fem måneder, og hvor fortællingen om fortiden og nutiden er blevet sminket.