Fortsæt til indhold
International

USA og Ukraine styrker efterretningsarbejde mod Rusland

Den ukrainske hærs seneste succesfulde offensiv er et udtryk for et øget militært efterretningssamarbejde mellem USA og Ukraine, siger eksperter.

WASHINGTON/BERLIN

Med en storstilet og helt uventet offensiv lykkedes det ukrainske styrker på to forskellige fronter at generobre flere tidligere tabte områder i både den nordøstlige del af landet og i den sydlige del af den såkaldte Kherson-region. Det skete efter en nøje planlagt militæraktion, der bl.a. tog form, efter at USA og Ukraine i det skjulte hen over sommeren har valgt at opgradere et væsentligt indbyrdes forhold.