Fortsæt til indhold
International

Energiagentur: Sådan kan hvert enkelt hjem støtte Ukraines kamp mod Putin

Ganske nemt kan hver enkelt europæer spare energi og penge og samtidig svække Rusland. Men helt så nemt er det ikke altid, advarer en tysk embedsmand.

BRUXELLES

I første omgang fik de høje energipriser politikere i hele Europa til at indføre økonomiske hjælpepakker til de hårdest ramte borgere.

I anden omgang smeltede kampen mod energikrisen sammen med krigen i Ukraine. Her har fokus været på at reducere importen af energi fra Rusland og i stedet øge forsyningen fra andre kilder for at mindske afhængigheden af det krigsførende regime i Moskva.

Nu er tiden kommet til tredje omgang, hvor europæerne skal dæmpe deres forbrug af energi.

»Nu skal vi i gang med at effektivisere vores energiforbrug. Det kan tage nogle måneder, men det er ikke noget problem, for den virkelige udfordring kommer først til vinter, når vores forbrug mangedobles,« siger Eamon Ryan, Irlands miljø- og klimaminister.

»Det er et svært politisk budskab, for vi har ikke lyst til at virke som nogen, der fortæller folk, hvordan de skal opføre sig. Men vi kan fortælle, hvordan vi kan gøre det i fællesskab,« tilføjer han.

Eamon Ryans vurdering faldt torsdag under en konference, hvor en ny ni-punktsplan for, hvordan den enkelte europæiske borger kan bruge mindre energi, blev præsenteret. Planen kommer, fordi EU-landene importerer olie og gas fra Rusland, hvilket sikrer landet milliardindtægter, der bl.a. kan bruges til at finansiere krigen mod Ukraine.

Planen er skrevet af Det Internationale Energiagentur (IEA) og EU-Kommissionen, hvis generaldirektør for energi, Ditte Juul Jørgensen, begrunder den således: