Fakta: En halv grad ekstra gør en enorm forskel
Der er stor forskel på, om de globale temperaturstigninger holdes under 1,5 eller 2,0 grader.
Et af de helt store mål ved FN-klimakonferencen COP26 har været at holde målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i live.
Flere iagttagere mener, at målet holdes i live. Men kun akkurat.
De knap 200 lande, som er med i Parisaftalen fra 2015, har aftalt, at de inden udgangen af 2022 skal opdatere og styrke deres nationale klimamål, så det er muligt at holde temperaturstigningerne inden for rammerne af Parisaftalen. Det vil sige mellem 1,5 og 2 grader celsius.
Læs mere om betydningen af temperaturstigninger her:
- Der er ”tydelige fordele for mennesker og naturens økosystemer”, hvis den globale opvarmning holdes på 1,5 og ikke 2 grader over niveauet før industrialiseringen. Det fastslog FN’s Klimapanel i 2018.
- Verden forpligtede sig i Paris i 2015 til at begrænse opvarmningen til 1,5-2 grader. Jorden er allerede i dag 1,1 grad varmere end i 1880.
Her er forskellene på 1,5 og 2 grader:
Havstigning:
- Ved 1,5 grader vil havene i år 2100 være steget mellem 26 og 77 cm.
- Ved 2 grader vil havet rejse sig yderligere ti cm.
Udsatte mennesker:
- Hvis opvarmningen begrænses til 1,5 og ikke 2 grader, kan flere hundrede millioner mennesker undgå at blive ramt af både klimaændringer og fattigdom.
Isdække:
- Havet i Arktis bliver isfrit gennemsnitlig en gang hvert århundrede, hvis opvarmningen holdes på 1,5 grader.
- Ved 2 grader vil isdækket forsvinde mindst en gang hvert årti.
Koralrev:
- 70-90 procent af verdens koralrev vil forsvinde ved 1,5 graders opvarmning.
- Ved 2 graders opvarmning vil stort set alle koralrev dø.
Biologisk mangfoldighed:
- Ved 1,5 graders opvarmning vil 6 procent af insekter, 8 procent af planter og 4 procent af hvirveldyr miste over halvdelen af deres klimatiske udbredelsesområde.
- Ved 2 grader er tallet 18 procent for insekter, 16 procent for planter og 8 procent for hvirveldyr.
Permafrost:
Begrænsning til 1,5 grader vil over århundreder hindre optøning af permafrost i områder på mellem 1,5 og 2,5 millioner kvadratkilometer. Optøet permafrost frigiver den stærke drivhusgas metan.
Kilde: IPCC (FN’s Klimapanel, 2018), dr.dk