Voldsom opvarmning i Arktis blev forudsagt for 126 år siden
Jyllands-Posten giver dig her er seks vigtige nedslag i verdens klimaindsats.
Diskussionen om klimaet bliver stadig mere heftig – og politikere og klimaeksperter taler nu om, at der skal handles nu, hvis man skal undgå alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter på kloden.
Vurderingen af, at vi mennesker påvirker klimaet, er dog ikke ny. Her er seks væsentlige nedslag i klimakampens historie:
Første gang en anerkendt forsker for alvor påpegede, at CO2 påvirker klodens klima var tilbage i 1895. Det var professor og senere modtager af Nobelprisen i kemi, svenske Svante Arrhenius. Han præsenterede i 1895 som den første anerkendte forsker en analyse, der italesatte, at CO2 i luften har en effekt på temperaturen på jorden. Svante Arrhenius, der slet ikke var klimaekspert, beskrev bl.a. – i 1895 – at 2,5-3 gange så meget CO2 i atmosfæren ville få temperaturen i Arktis til at stige 8-9 grader, hvilket ligner den udvikling, man er begyndt at se, og som ifølge mange forskere er netop det, der er udsigt til. Der gik dog 97 år, inden verden for alvor begyndte at tage teorien alvorlig.
Rio-konferencen i Rio i Brasilien i 1992 var her, hvor FN afholdt et vigtigt miljøtopmøde for at sikre en bæredygtig udvikling på kloden. 118 stats- og regeringsledere deltog. Et af resultaterne af Rio-mødet var en vedtagelse af Klimakonventionen, der resulterede i de efterfølgende mange COP-møder.
Allerede på det tredje COP-møde, COP3 i Kyoto i Japan i 1997, mødtes verdens lande til et legendarisk møde, hvor man indgik den juridisk bindende Kyoto-aftale, der skulle reducere den globale udledning af drivhusgasser. Men dels var udviklingslandene, herunder Kina, slet ikke omfattet, dels meldte USA sig siden ud. Har ikke haft den store effekt.
På COP15 i København i 2009 var planen, at man skulle vedtage en ny klimaaftale. Her – på det formentlig største topmøde nogensinde i København – deltog næsten alle statsledere. Der blev dog ikke indgået den bindende klimaaftale, der var planlagt, bl.a. på grund af uenigheder mellem USA og Kina.
På COP21 i Paris i Frankrig i 2015 forsøgte man igen. Efter at have ændret helt grundlæggende i strategien blev der endelig indgået en global aftale med deltagelse af stort set alle verdens lande. En aftale baseret på frivillighed, hvor landene selv melder ind, hvor meget de mener, at de selv kan reducere deres udledninger.
På COP26 i Glasgow i Skotland i 2021 mødes landene igen. Topmødet i 2020 blev aflyst pga. corona. Når landene nu samles igen er det derfor første gang i to år. Målet er ikke en ny aftale, men at få flere lande til at indgive større løfter for at holde liv i håbet om at undgå en global opvarmning på mere end 1,5 grader. Et andet hovedpunkt er at skaffe 100 mia. dollars årligt til de fattigste lande.