• Opdateret 08/05/2021 kl. 20:04

Selvstændighedspartier får flertal i Skotland

Med to tredjedele af stemmerne optalt har uafhængighedspartierne opnået flertal i Edinburgh.

Artiklens øverste billede
I Skotland kunne førsteminister Nicola Sturgeon juble i optællingsstedet i Glasgow Emirates Arena. Hun vandt suverænt sin egen valgkreds. Næste skridt er, hvordan det skotske parlament bliver sammensat i forholdet mellem nationalister og unionister. Foto: Jeff Mitchell/Reuters

Både i Edinburgh og i London kan de begynde at forberede sig på slagsmålet om, hvorvidt der skal udskrives en ny folkeafstemning om et uafhængigt Skotland. Og diskussionen om et Storbritannien, som vi kender det i dag, kan begynde.

Det stod klart lørdag aften, da førsteminister Nicola Sturgeons nationalparti, SNP, sammen med det lille parti, De Grønne, opnåede de magiske 65 ud af 129 sæder i parlamentet Holyrood i Edinburgh.

Dermed har de to pro-uafhængighedspartier flertal, og deres plan er, at der skal udskrives en folkeafstemning senest med udgangen af 2023.

Tidligt lørdag aften havde SNP sikret sig 63 mandater og De Grønne to. Stemmeoptællingen er ikke endeligt færdig, men flertallet er nu på plads.

Nicola Sturgeon selv, har de seneste dage i valgkampen understreget, at der først skal være styr på følgerne af corona-nedlukningerne, før en afstemning skal finde sted. Men hun har understreget, at partiet vil have den gennemført i første halvdel af den nye valgperiode, som strækker sig over fem år.

»Det er ikke en overraskelse, hvis SNP ikke opnår absolut flertal. Jeg er tilfreds med resultatet, fordi vi får et flertal for uafhængighed i det skotske parlament. De politikere i Westminster (i London, red), der er imod en afstemning, går ikke imod SNP. De går imod et flertal af de skotske vælgeres ønske, og vi vil gennemføre en afstemning,« lød det fra Nicola Sturgeon.

Der er stor uenighed om, hvem der har retten til at udskrive en folkeafstemning. I Edinburgh mener man, at man det vil være udemokratisk, hvis ikke, der lyttes til valgresultatet og de skotske vælgere. I London mener man, at en afstemning skal bestemmes fra Westminster.

Premierminister Boris Johnson, der er så upopulær i Skotland, at han ikke har vist sig i landet i forbindelse med valgkampen af frygt for, at det ville skade de skotske konservative, har længe pure afvist, at en ny folkeafstemning kan komme på tale. Der var en afstemning i 2014, og det blev betegnet, som den afstemning, der ville finde sted i en generation.

Inden resultatet lå endeligt klart i Skotland fastslog Boris Johnson endnu engang over for The Telegraph sin modstand.

»Det vil være helt uforsvarligt at holde en anden afstemning på nuværende tidspunkt,« sagde han med henvisning til netop corona-eftervirkningerne.

Regeringen i London er samtidig stærkt bekymret for Storbritanniens fremtid, hvis der bliver udskrevet en afstemning i den nærmeste fremtid. Mens der i 2014 var et flertal på 55 pct. for at forblive i Storbritannien har meningsmålinger de seneste måneder vist enten et flertal for uafhængighed eller at det står helt lige. Det er især brexit, som skotterne stemte imod, der har indflydelse i den nordlige del af Storbritannien.

Nicola Sturgeon har på sin side holdt fast i, at Edinburgh-parlamentet, Holyrood, kan udskrive en lovlig afstemning, og hvis Boris Johnson mener, at den ikke er legal, må han gå domstolenes vej. Dermed kan slagsmålet trække ud, mens det er sandsynligt, at Boris Johnsons popularitet i Skotland daler yderligere.


Populær i England

Til gengæld er Boris Johnson populær syd for grænsen i England.

Det viste de foreløbige optællinger sent lørdag eftermiddag, hvor der blev talt stemmer fra de 143 lokalvalg, der er foregået over hele England.


Efter for første gang at have erobret et mandat i arbejderbyen Hartlepool i det nordøstlige England, skyndte Boris Johnson sig derop, hvor han blev hyldet. Meget tyder på, at de konservative ved de engelske lokalvalg bygger videre på succesen fra parlamentsvalget i 2019. Foto: Lee Smith/Reuters

Lørdag eftermiddag talt 95 af de 143 byråd op. Optællingen viste en fremgang på 162 mandater til de konservative, en tilbagegang på 204 mandater til Labour, og så så det lille parti, De Grønne, ud til at ville få et kanonvalg. Partiet var lørdag haft en fremgang på 54 mandater, så det nu har 85 byrådsmedlemmer i de 95 kredse.

En af de store Boris Johnson-sejre kom i Hartlepool, en gammel industriby i det nordøstlige England, hvor der et nyt Underhusmedlem skulle vælges, og hvor den konservative kandidat vandt stort.

»Det er den hidtil mest dramatiske illustration af, at partiet har fejlet i at nå ud til de EU-kritiske vælgere fra arbejderklassen, som man mistede ved valgene i 2017 og 2019,« konstaterede Storbritanniens førende valgekspert, professor John Curtice fra Strathclyde University i Glasgow.

Labour-lederen Keir Starmer ved hjemmet i Kentish Town i det nordlige London. Han erklærede sig skuffet over de foreløbige resultater, og der er allerede gang i selvransagelse i det gamle arbejderparti. Foto: Reuters/Henry Nicholls

Den forholdsvis nye Labour-leder, Keir Starmer erklærede sig skuffet over resultatet, og flere Labour-medlemmer - herunder den tidligere leder Jeremy Corbyn - efterlyste en klar vej for partiet, og der var snak om, at man er nødt til at gå tilbage til rødderne og starte helt forfra.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.