Ortodoks præst skudt ned foran kirke i Lyon
To dage efter et terrorangreb på en kirke i Nice blev en græsk-ortodoks præst skudt lørdag i Lyon. Indenrigsministeriet nedsatte en kriseenhed, men selve motivet er uklart.
LONDON
Frankrig blev lørdag eftermiddag ramt af endnu et angreb mod en kirke, da en græsk-ortodoks præst blev ramt af to skud, da han var ved at lukke en kirke i den centrale del af Lyon.
I første omgang lykkedes det gerningsmanden at stikke af fra åstedet, og franske sikkerhedsstyrker blev tilkaldt, borgere blev bedt om at holde sig væk, og en gigantisk menneskejagt blev indledt.
Senere lørdag aften forlød det dog fra Frankrig, at en mistænkt er i politiets varetægt. Den mistænkte var ikke i besiddelse af våben ved anholdelsen.
»En person, som kan svare til signalementet fra de første vidner, er i politiets varetægt,« siger Nicolas Jacquet, offentlig anklager i Lyon, til AFP.
Det er fortsat uklart, om der er tale om endnu et terrorangreb.
Præsten blev hårdt såret bragt til et lokalt hospital. Hans tilstand betegnes som kritisk.
Ifølge franske medier var han ramt af skud i brystet og maven.
Ifølge Le Figaro har præsten tidligere haft en tvist med en anden person, men om det har en betydning i nedskydningen, var uklart. Det franske indenrigsministerium, der har ansvaret for terrorbekæmpelse, oplyste dog, at en kriseenhed straks var nedsat, og at udviklingen i Lyon blev fulgt nøje. Premierminister Jean Castex afbrød et besøg i Saint-Etiénne og hastede tilbage til Paris for at få et overblik over situationen.
Flere angreb
Skuddene mod præsten i Lyon faldt, kun to dage efter at den 21-årige tunesiske migrant Brahim Aouissaoui begik et terrorangreb mod en kirke i Nice, hvor han torsdag formiddag dræbte tre personer, inden han blev skudt og såret af politiet. I løbet af torsdagen lykkedes det de franske myndigheder at afværge mindst to andre angreb, hvoraf det ene – ifølge politiets mistanke – skulle være rettet mod en kirke i byen Sartrouville, mens en afghansk mand blev anholdt nær en togstation i besiddelse af en kniv i netop Lyon.
For to uger siden blev en skolelærer halshugget af en islamist i en forstad til Paris, fordi han i forbindelse med undervisning i ytringsfrihed havde vist sine elever karikaturtegninger af profeten Muhammed.
I slutningen af september blev to personer såret af en knivbevæbnet terrorist foran magasinet Charlie Hebdos tidligere redaktionslokaler i Paris. Charlie Hebdo har også trykt karikaturer af profeten og har tidligere været udsat for et alvorligt terrorangreb.
Angrebene fik torsdag den franske præsident, Emmanuel Macron, til at udkommandere op mod 7.000 soldater for at beskytte centrale gader, pladser og kirker, ligesom også mange skoler er kommet under ekstra sikkerhedsbevogtning.
Emmanuel Macron har siden angrebet på skolelæreren advaret om, at Frankrig i den nærmeste tid vil kunne blive ramt af flere islamistiske terrorangreb.
Protester mod Frankrig
Den franske regering har lagt sig ud med store dele af den muslimske verden og dens ledere, fordi den dels ikke har villet tage afstand fra Muhammed-tegningerne, dels har Emmanuel Macron kaldt islam for »en religion i krise« med henvisning til den ekstremistiske og radikale del af religionen. Macron har sagt, at han vil slå hårdt ned på radikale prædikanter og om nødvendigt lukke moskéer.
Den franske holdning har de seneste dage ført til demonstrationer og afbrænding af franske flag i flere muslimske lande.
Frankrig har de seneste år haft alvorlige problemer med ekstreme islamister, og der er begået flere terrorangreb i landet siden angrebet mod Charlie Hebdos redaktion i 2015. Bl.a. blev 130 personer dræbt ved et koordineret terrorangreb i Paris i november 2015, hvor terrorister slog til mod restauranter, stadionet Stade de France og spillestedet Bataclan. I sommeren året efter blev 86 personer dræbt på strandpromenaden i Nice, da en terrorist pløjede ind i en menneskemængde med en lastbil.