Sådan bør landene stramme op
EU-Kommissionens anbefalinger til landene i Sydeuropa kan blive grundlag for en ny krisehjælpsfond.
BRUXELLES
Stop stigningen i pensionerne, sænk de offentlige udgifter, invester grønt.
De konkrete anbefalinger står i kø, når EU-Kommissionen en gang om året udgiver anbefalinger om, hvordan de 27 medlemslande kan og bør forbedre deres økonomi.
I denne weekend bliver de mange råd centrale, fordi EU-Kommissionen har foreslået, at anbefalingerne skal ligge til grund for, hvordan pengene fra en ny coronagenopretningsfond på 750 mia. euro skal bruges.
Hvis landene når til enighed om fonden, vil interessen samle sig om anbefalingerne fra de senere år.
For Italien, som er et af de lande, der har mest brug for hjælp, blev det i 2019 anbefalet at dæmpe de offentlige udgifter med 0,6 pct af bnp, så statsgælden kan nedbringes. Skatten bør lettes, og skatteunddragelse skal bekæmpes.
Hvad angår alderspensioner, blev en tidligere reform bremset i 2019. Ydelserne blev på ny forhøjet, og der kom mulighed for pension som 62-årig.
»De store offentlige udgifter til alderspension betyder, at der kan afholdes færre andre sociale og vækstfremmende udgifter til f.eks. uddannelse og investeringer, og at mulighederne for at reducere det generelt høje skattetryk og den store offentlige gæld begrænses,« konstaterer EU-Kommissionen, der anbefaler, at pensionsreformerne genoptages, og at der investeres i uddannelser, forskning, infrastruktur og grøn energi.
Også Spanien bør modernisere sit pensionssystem, skære de offentlige udgifter med 0,65 pct. af bnp, nedbringe den offentlige gæld, sikre flere fastansættelser, forbedre uddannelsessystemet og investere i infrastrukturen.
I Portugal er et af de store problemer mangel på kvalifikationer. Ca. 50 pct. af arbejdsstyrken har et lavt uddannelsesniveau, hvilket ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet på 22 pct.
Landets finanser er også pressede af »en ugunstig demografisk udvikling, navnlig befolkningens aldring, hvilket har negative konsekvenser, navnlig for pensions- og sundhedssystemets bæredygtighed,« som det hedder.