Trump lægger op til minedrift på Månen
USA anser ikke længere det ydre rum som et »globalt fællesområde«, og derfor siger præsidenten nu god for, at private virksomheder kan udvinde ressourcer uden for vores hjemplanet.
Jagten på ressourcer har længe været en afgørende faktor for, hvor menneskeheden vælger at bosætte sig.
Blandt andet var det de mange ressourcer – især guldet – der i sin tid gjorde Amerika særligt interessant for de europæiske koloniherrer, hvilket endte med at ændre menneskehedens historie markant.
Nu ser det ud til, at blikket rettes udad, opad mod det ydre rum.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nemlig underskrevet et præsidentielt dekret, der tegner en skitse over, hvordan amerikansk minedrift skal fungere på det ydre rums himmellegemer.
Det er måske ikke et særligt smukt signal at sende. Men hvis alternativet er, at vi skal have lavet endnu en FN-traktat kan det godt tage meget lang tid, før man kan gå i gang med arbejdet.Michael Linden-Vørnle, Astrofysiker og Chefkonsulent, DTU Space.
Dekretet opfordrer derudover private aktører og internationale samarbejdspartnere til at være en del af det historiske foretagende ved at understrege, at man i Det Hvide Hus anser amerikansk lov for også at være gældende i det ydre rum.
»Amerikanere burde have retten til at udøve kommerciel udforskning, udvinding og brug af ressourcer i det ydre rum i overenstemmelse med gældende lovgivning,« lyder det blandt andet i præsidentens dekret.
FN-traktater fejet til side
Præsidentens dekret er ikke helt ukontroversielt. Den gældende rumlovgivning har nemlig indtil nu været FN’s Ydre Rum-traktat fra 1967, hvis primære formål var at undgå, at verdens atommagter ville placere masseødelæggelsesvåben på Månen.
I denne traktat, som USA var med til at underskrive, bedyres det, at rummet og dets himmellegemer anses som »globale fællesområder«, på samme måde som f.eks. internationalt farvand og Antarktis er det.
Ifølge det nye dekret er dette dog ikke længere den amerikanske holdning, og derfor undsiger man nu denne formulering, som man mener har skabt usikkerhed omkring, hvorvidt private aktører overhovedet må udvinde ressourcer i rummet.
Samtidig slår amerikanerne ligeledes hånden af den mere specifikke Måne-Traktat fra 1979. Traktaten er dog nærmest irrelevant, da denne ikke er underskrevet af nogen af de store rumfarende nationer.
I det store hele kan man anse Trumps dekret for at være en juridisk genvej til at komme i gang med arbejdet i det ydre rum. Det forklarer Michael Linden-Vørnle, der er chefkonsulent og astrofysiker ved DTU Space.
»Det er måske ikke et særligt smukt signal at sende. Men hvis alternativet er, at vi skal have lavet endnu en FN-traktat, kan det godt tage meget lang tid, før man kan gå i gang med arbejdet. Så er dette en nemmere måde, hvor man forsikrer de private aktører om, at der ikke vil komme nogen og slå dem i hovedet med en støvet FN-traktat,« siger han.
Ressourcerne skal blive på Månen
Donald Trumps udmelding har skabt vrede hos det russiske rumagentur, Roscosmos. Her anklager man amerikanerne for at gøre klar til at erobre territorier på andre planeter og modarbejde international samarbejde i rummet.
Det er dog ikke en udmelding, som Michael Linden-Vørnle giver særligt meget for.
»Det er en russisk standardreaktion. Hvis de stod i den omvendte situation, og de havde den teknologiske og økonomiske formåen til at gøre det samme, så havde de formodentlig gjort nøjagtigt det samme. Men fordi de er bagud på point, vælger de at benytte lejligheden til at være Rasmus Modsat,« siger han.
Donald Trumps nylige udmelding falder i tråd med, at han som præsident har genoplivet den amerikanske politiske interesse for det ydre rum. Allerede i 2017 underskrev han en lov, der havde til formål at få mennesket tilbage til Månen for første gang siden 1972.
Det har indtil videre resulteret i Artemis-projektet, som satser på at få mennesker på Månen igen i 2024. I årene derefter vil man opbygge en »bæredygtig tilstedeværelse« på Månen, og det er her, at ressourcerne bliver vigtige. Det giver nemlig ikke forretningsmæssigt mening at hente det ydre rums ressourcer tilbage til forbrug på Jorden, fortæller Michael Linden-Vørnle.
»Men i forhold til at opbygge en bæredygtig tilstedeværelse på Månen er det vigtigt, at du for eksempel kan udvinde og bruge det vand, man har klare tegn på findes deroppe. Så slipper man for at være afhængig af lange forsyningslinjer til jorden, hvilket bliver endnu mere afgørende, når mennesket på et tidspunkt skal videre til Mars,« siger han.