Stadigt flere lande lukker for borgernes adgang til sociale medier
I stigende omfang blokerer stater for borgernes adgang til f.eks. Facebook. Et britisk lovforslag kan bringe udviklingen til Europa.
LONDON/VIBY
Det var langtfra et enestående eksempel, da Sri Lankas regering efter terrorangrebene i påsken lukkede ned for adgangen til sociale medier som Facebook, Youtube og Instagram.
Formålet var at standse spredningen af misinformation, som kunne føre til optøjer, men udviklingen vækker uro hos menneskerets- og ytringsfrihedsfortalere.
Man skal passe på med at lukke ned for hele befolkningens adgang, for så risikerer man, at staten misbruger sin magt.
Regeringer i lande som Zimbabwe og Venezuela har også i perioder lukket for sociale medier eller for hele internettet af politiske hensyn, blandt andet for at mørklægge angreb på oppositionen eller hindre modstanderes eksponering.
»Det er ret bekymrende,« siger analytiker Allie Funk fra tænketanken Freedom House, som arbejder med ytringsfrihed.
En opgørelse herfra viser, at antallet af lande, som har blokeret borgernes adgang til sociale medier steg fra 15 i 2015 til 21 i 2018, mens antallet af lande, som i en periode helt lukkede for internettet gik fra 7 til 13 i samme periode. Alene i april i år har organisationen Netblocks registreret syv tilfælde af blokader, blandt andet da der i Sudan var demonstrationer ved et militært hovedkvarter.
Den britiske regering fremlagde før påske et forslag, som skal gøre Storbritannien til »det sikreste sted i verden at gå på internettet« ved bl.a. at fjerne »skadeligt indhold« såsom terrorbilligelse. Det skal samtidig være muligt at gøre direktørerne for it-selskaberne personligt ansvarlige, hvis indhold ikke fjernes, og et nyt tilsyn skal kunne blokere adgangen til tjenesterne om nødvendigt.
Premierminister Theresa May mener, at it-selskaberne for længe har fået for lang snor, og at »det er på tide at gøre tingene anderledes«.
Forslaget har mødt kritik for, at det er svært at afgøre, hvad der er »skadeligt indhold«, og at det kan føre til overdreven censur fra f.eks. Facebooks side for at være på den sikre side.
I Australien og Tyskland er der vedtaget love, som kan medføre fængsel eller høje bødestraffe til platforme, der f.eks. ikke fjerner voldeligt indhold. Herhjemme er Venstre skeptisk over for, at en regering kan lukke helt for adgangen til f.eks. Facebook.
»Man skal passe på med at lukke ned for hele befolkningens adgang, for så risikerer man, at staten misbruger sin magt, og det er et meget farligt rum at gå ind i,« siger partiets medieordfører, Marcus Knuth, der sammenligner det med noget, totalitære stater gør i »deres yderste krampetrækninger«.
S er også kritisk og vil kun overveje det i ekstreme tilfælde, »hvis statens sikkerhed er truet, eller hvor menneskeliv bliver bragt i fare«, fortæller partiets medieordfører, Mogens Jensen.