Per Stig: Det gik fuldstændig efter bogen
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad informerede Folketinget op til Irak-krigen
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser blankt krigsudredningens påstand om, at Folketinget kun fik en minimum af information op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Han understreger, at han ikke selv har fået rapporten og kun kan kommentere den ud fra omtalen i pressen.
Han afviser, at regeringen skulle have vildledt Folketinget eller have fordrejet de oplysninger, som blev givet videre:
»Det er ikke rigtigt. Forskerne bag rapporten overser, at der er en politisk proces. Man har møder med ordførerne og taler om, i hvilken retning det går, og efter hånden nærmer en beslutning sig. Det gælder i udenrigspolitikken, som det gælder i kulturpolitikken og andre politikområder. Lad os nu antage, at vi sagde noget, som ikke var sandt, hvad ville der så ikke ske. Vi kunne aldrig slippe af sted med misvisende stramninger. Nævnet er blevet fyldestgørende orienteret,« siger han og henviser til, at der i forløbet op til Irak-krigen også var en række forespørgselsdebatter i Folketinget.
Til rapportens påstand om, at udenrigsministeren i sin beskrivelse af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben synes »at stramme trusselvurderingerne, således at sandsynligheden for eksistensen af masseødelæggelsesvåben vurderes højere, end der var belæg for«, siger han:
»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Der var en debat, og alle sagde, at der var masseødelæggelsesvåben. Det var den almindelige antagelse, og det var også det, som Colin Powell selv troede på. Masseødelæggelses-debatten drejede sig om, FN’s våbeninspektør Hans Blix skulle gives mere tid. Og det var naturligvis en politisk vurdering, hvad Blix jo også selv har givet udtryk for og respekteret.
Af rapporten fremgår det, at regeringen allerede på et tidligt tidspunkt opererede med muligheden for et regimeskifte i Irak. Til det siger Per Stig Møller, at allerede Clinton regeringen operererede med den mulighed:
»Det var almindelig kendt, at amerikanerne gik efter et regimeskifte. Men det var jo ikke der, de endte: Bush tilbød Saddam at lægge kortene på bordet, og havde han gjort det, var der ingen ting sket.«
Per Stig Møller fastholder, at Danmark gik i krig med Irak, fordi Saddam Hussein ikke efterlevede vedtagelserne i Sikkerhedsrådet:
»Vi gik efter, at der skulle stå respekt om Sikkerhedsrådets beslutninger. Det gjorde Niels Helveg Petersen også i 1998,« siger han.
Om forløbet op til folketingsbeslutningen om at gå i krig mod Irak fortæller Per Stig Møller, at han havde timevis af samtaler med Mogens Lykketoft (S) og Niels Helveg Petersen (R) fra oppositionen:
»Hvis jeg havde løjet eller sagt noget andet i nævnet, ville de have reageret. Jeg kan ikke genkende, at vi skulle have talt om regimeskifte,« siger han.
Den tidligere udenrigsminister opfordrer til, at man tænker over, hvad der ville være sket, hvis man havde givet Saddam Hussein en sidste chance og alligevel ikke have grebet ind:
»Så ville han være klar over, at han kunne gøre, som han ville. Og han havde jo både mulighederne og udstyret til at gå i gang. Min vurdering er, at enten mener man det, eller også gør man ikke, og mener man det ikke, så bliver han jo bare ved,« lyder et fra den tidligere udenrigsminister.
Når Per Stig Møller i dag skal sammenfatte forløbet omkring Irak-krigen er hans holdning, at »det gik fuldstændig efter bogen«.
»Jeg kan ikke genkende, at det skulle være en flosset proces,« siger han.