Rapport om Irak-krigen: Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger for Folketinget og strammede info om masseødelæggelsesvåben

Den daværende VK-regering undlod i flere tilfælde at give vigtige oplysninger videre til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i opløbet til Danmarks kontroversielle beslutning om at gå i krig i Irak i 2003 sammen med USA.

Det fremgår af den store krigsudredning om Danmarks deltagelse i tre krige, som forskere fra Københavns Universitet har offentliggjort tirsdag.

Ikke alene tilbageholdt regeringen »vigtige oplysninger« for Folketinget, den strammede også andre oplysninger, så Folketinget fik et »ufuldstændigt billede af situationen,« hedder det i den flere hundrede sider lange rapport.

For det første undlod Fogh-regeringen at oplyse Folketinget om selve formålet med at invadere Irak. Regeringen vidste nemlig på forhånd, at USA’s mål med krigen var et regimeskifte - at vælte diktatoren Saddam Hussein - men det undlod man ifølge forskerne at tale om i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Tværtimod erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) gentagne gange, at målet var afvæbningen af regimets masseødelæggelsesvåben, skriver forskerne.

»Men det fremgår både af ambassadeindberetninger og andre oplysninger samt interne notater, at USA’s mål var regimeskifte.«

For det andet fortiede VK-regeringen over for nævnet, at krigen i Irak kunne få alvorlige og langvarige konsekvenser for den irakiske befolkning og skabe kaos i hele regionerne. Det til trods for, at regeringen allerede »tidligt i forløbet,« modtog vurderinger fra blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste, der forudså, at en krig kunne »destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering.«

For det tredje blev juraen »tilpasset den politiske virkelighed« som forskningsleder og lektor på Københavns Universitet, Rasmus Mariager, formulerede det under præsentationen af udredningen. Udadtil sagde regeringen, at der forelå et tilstrækkeligt folkeretlige grundlag for at gå i krig, selvom man internt erkendte, at det reelt var et politisk skøn, at krigen var folkeretsligt forankret.

Og for det fjerde undlod VK-regeringen at informere Udenrigspolitisk Nævn om, at Anders Fogh Rasmussen havde et personligt møde med USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz den 27. marts 2002, et år før invasionen af Irak. Allerede her gav Fogh angiveligt tilsagn om, at Danmark var parat til at støtte en invasion.

Selvom der ikke nødvendigvis er noget problematisk i at mødet ikke blev nævnt for Udenrigspolitisk Nævn, var der dog tale om et »centralt og vigtigt møde«, påpeger Rasmus Mariager.

En konsekvens af de tilbageholdte oplysninger blev, at Det Udenrigspolitiske Nævn ikke spillede nogen direkte rolle i beslutningsprocessen om Danmarks krigsdeltagelse, konkluderer forskerne.

»Regeringen sørgede for at holde Nævnet underrettet om alle vigtige beslutninger, men det skete i form af orienteringer om regeringens allerede vedtagne beslutninger og ikke i form af nogen former for reel rådførelse,« hedder det i udredningen.

Oplysninger blev strammet

Et helt centralt punkt i forbindelse med Irak-krigen er spørgsmålet om de masseødelæggelsesvåben, som USA hævdede, at Saddam Hussein besad, men som aldrig dukkede op.

»I flere tilfælde videregav regeringen oplysninger og vurderinger, der ikke var i fuld overensstemmelse med de indhentede oplysninger og de interne overvejelser. Det gælder spørgsmålet om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag til krigen,« hedder det i rapporten.

Desuden blev vurderingerne om våbnene ved flere lejligheder »strammet« på vej op i systemet, og generelt »overdrev regeringen oplysningernes sikkerhed,« konkluderer udredningen.

»I stedet burde den i højere grad have understreget, at vurderingerne byggede på antagelser og ikke sikker viden.«

Den daværende vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) var, at der ikke fandtes sikre beviser for, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Men Folketinget og offentligheden fik videregivet et billede af, at våbnene var der. Som Anders Fogh Rasmussen slog fast på et pressemøde 20. marts 2003:

»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.«

I sidste ende var mistanken om masseødelæggelsesvåben dog ikke afgørende for Danmarks beslutning om at gå med i krigen.

Kosovo, Afghanistan og Irak

Krigsudredningen har været to år undervejs. De borgerlige partier udpegede to forskere – lektor Rasmus Mariager fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på samme universitet – til at gennemgå materialet og de politiske beslutninger om Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

Udredningen er ikke nogen egentlig undersøgelseskommission, men en historisk undersøgelse af Danmarks beslutninger om at deltage i krigene i Kosovo i 1999, Afghanistan fra 2001 og Irak fra 2003.

Forskerne har haft »fri og uhindret« adgang til alle dokumenter fra den lukkede Irak- og Afghanistan-kommission, og desuden har forskerholdet fået udleveret alt materiale, det har bedt om, oplyses det.

Foghs kurs var klar

Om statsminister Anders Fogh Rasmussen konstaterer forskerne, at han var meget åben om kursen for den politik, han ønskede. Han lagde aldrig skjul på, at det var vigtigt for ham, at Danmark skulle gå med USA i krig. Men omvendt var regeringen ganske lukket om selve processen.

Udredningens overordnede konklusioner er, at Danmark generelt ønsker at imødekomme USA’s ønsker, når vi går i krig. Der er ikke tale om et markant pres fra USA, konstateres det.

Desuden havde VK-regeringen og SR-regeringen før den generelt en »minimalistisk informationspraksis« over for Udenrigspolitisk Nævn, hedder det.

Krav om undersøgelseskommission

Som reaktion på udredningen har Enhedslisten allerede bebudet, at partiet kalder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd. Ifølge udenrigsordfører Eva Flyvholm understreger udredningens fund behovet for en egentlig undersøgelseskommission, som kan indkalde vidner og placere et juridisk ansvar.

»Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdte oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds. Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner og stille de ansvarlige til ansvar,« siger Eva Flyvholm i en skriftlig kommentar.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få et interview med Anders Fogh Rasmussen. Hans pressemand henviser til dette interview med Ritzau.

Hele krigsudredningen kan læses på krigsudredning.ku.dk.