Dansk frygt for, at USA også vil trække sig fra Europa

Nyheden om, at USA’s forsvarsminister, James Mattis, trækker sig, får nervøsiteten til at brede sig i Europa.

Eksperter og politikere er bekymrede for, om USA’s præsident, Donald Trump, efter at have bebudet amerikansk tilbagetrækning fra Syrien og Afghanistan også vil tage næste skridt og trække sig fra allierede i Europa.

»Vi har haft stabile tider, nu bliver de mere ustabile. James Mattis var en klippe, som vi kunne læne os opad. Der er grund til bekymring,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Han frygter for stabiliteten i Nato og minder om, at Donald Trump har skabt tvivl om Natos artikel fem, musketereden om gensidigt at forsvare hinanden:

»Mattis har haft den grundopfattelse, at alliancer i verden er USA’s styrke,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at det er svært at forudsige, hvad der nu vil ske:

»Bekymringen er, at det hele tiden er så uforudsigeligt,« siger han.

Garanti forsvinder

Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, peger på, at Mattis var garant for den forsvarspolitik, som har præget USA i de sidste 70 år.

James Mattis har bl.a. sikret flere penge til udstationerede amerikanske soldater i Europa og har over for USA’s allierede stået som garanten for, at USA ikke svigter, selv om man kunne få det modsatte indtryk, når man lyttede til Donald Trump.

»I værste fald kan amerikanske soldater trækkes hjem fra Europa, deres tilstedeværelse er symbolsk værdifuld. Ingen ved, om det sker; det kommer helt an på, hvilken forsvarsminister som erstatter Mattis. Om det bliver en, som vil videreføre hans linje, eller en, som radikalt vil omlægge den amerikanske tilstedeværelse i verden,« siger Henrik Breitenbauch, som mener, at der er grund til at være bekymret for udviklingen:

»Første skridt er Syrien og Afghanistan. Næste kan blive at trække udstationerede tropper hjem fra allierede som Sydkorea og Europa. Det er langt mere alvorligt, for det handler om sikkerhedsgarantier mod en stor krig,« lyder det.

Claus Hjort Frederiksen siger, at han alligevel ikke har fantasi til at forestille sig, at USA trækker sig fra Europa:

»Men vi er ikke lige så handlekraftige. USA er et hjørne i vores sikkerhedspolitik,« siger han og peger på, at den amerikanske tilbagetrækning i Afghanistan kan få fatale konsekvenser:

»Vi risikerer, at Afghanistan bryder sammen, og det vil udløse en flygtningestrøm, som Europa skal håndtere,« siger han.

Læs Mattis’ opsigelsesbrev til præsidenten her:

Frygt for flygtninge

Holger K. Nielsen forsvarsordfører for SF er bekymret for, hvad der bliver det næste:

»Man er nødt til at overveje dét som en mulighed, at Trump trækker tropper hjem fra Europa, når man kan se, at han kører så langt uden om traditionerne,« siger han.

Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, hæfter sig ved, at Mattis har forladt Trump i protest mod Trumps udenrigspolitiske linje og er bekymret for konsekvenserne:

»Den sidste modererende topminister i Det Hvide Hus “has left the building”,« skriver han på Twitter.

Naser Khader, udenrigsordfører for De Konservative, frygter også, at næste stop bliver Europa:

»Der er grund til bekymring, men det vil også tvinge os europæere til selv at gøre mere,« siger Naser Khader, som mener, at Europa ikke må bruge USA som en sovepude.

Naser Khader holdt fornylig tale for det hold danske soldater, som skal sendes til Afghanistan. Han mener, at Danmark gør en forskel, og at de danske soldater skal blive og gøre arbejdet færdigt:

»Hvis vi ikke gør det, vil vi få flere flygtninge,« lyder det fra Naser Khader, som betoner, at opgaven ikke er at gøre Afghanistan demokratisk, men at hjælpe afghanerne til forsvare sig selv.

Holger K. Nielsen ser i særlig grad USA’s beslutning om at trække tropper ud af Syrien som stærkt bekymrende.

»Det stiller Europa i en meget vanskelig situation. Meget tyder på, at samtidig med at de trækkes ud, forbereder Tyrkiet et angreb på kurderne i Syrien. Det kan blive meget blodigt og give flygtningestrømme her hos os,« siger han.

Brudte løfter fra USA

Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at Danmark bør spørge sig selv om, hvor Donald Trumps beslutning efterlader dansk sikkerhedspolitik:

»Siden den Kolde Krigs afslutning og navnlig siden krigene på Balkan har Danmark beredvilligt stillet op med militære styrker, når USA har kaldt,« mener Lars Erslev Andersen og henviser til, at dansk sikkerhedspolitik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev knyttet tæt til USA.

Danmark har været med i Irak og Afghanistan og stillede også op, da USA indledte krigen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Da USA med Mattis i spidsen bad om nye danske kamptropper til Afghanistan sidste efterår, fik regeringen Folketingets opbakning til at sende soldater afsted.

»Danmark fik forsikringer om, at USA ville stå i spidsen for krigen mod transnational jihadisme, mod al-Qaeda og mod Islamisk Stat: Danmark kunne regne med USA, når danske tropper skulle slås med jihadisterne. Nu tager USA hjem. På trods af alle de meldinger, der er kommet fra det amerikanske udenrigsministerium og forsvarsministerium,« lyder det fra Lars Erslev Andersen.

Henrik Breitenbauch mener, at udmeldingen om USA’s hjemkaldelse af tropper fra Syrien og i nogen grad fra Afghanistan får betydning for den globale kamp mod terror:

»Jeg kan ikke forestille mig, at Europa kan erstatte USA militært i Syrien. I Afghanistan har europæerne været med for at udvise solidaritet med amerikanerne. Den amerikanske tilbagetrækning er ingen katastrofe for Europa, men muligvis for den afghanske befolkning,« siger Henrik Breitenbauch.

Ifølge Anders Samuelsen vil Danmark foreløbig ikke trække soldater hjem fra Afghanistan:

»Men det er uklart, hvilke konsekvenser USA’s beslutning får for Danmark,« tilføjer Anders Samuelsen, som betegner situationen i Syrien som kritisk, og kalder USA’s beslutning om at trække sig for både overraskende og »strategisk helt forkert«.

De danske bekymringer deles af flere a USA’s allierede. Sveriges tidligere udenrigsminister Carls Bildt betegner situationen som alarmerende for Europa.