Analyse: Politisk kaos i Washington når nye højder

Washington

Den amerikanske hovedstad har set meget i de 699 dage, Donald Trump har været USA’s præsident, men torsdag den 20. december var selv målt med disse alen usædvanlig omtumlet.

»Dette kaos ved årets afslutning er en stærk påmindelse om, at den måde, hvorpå præsidenten agerer, er så uden for de normale rammer for regeringsførelse, så fuld af foragt over for processer, og så ligegyldig i forhold til konsekvenserne, at hans beslutninger snarere skaber end løser kriser,« skrev den politiske kommentator Susan B. Glasser hos magasinet The New Yorker.

Det så ellers fra morgenstunden ud til, at det politiske Washington kunne tage på juleferie i relativt god ro og orden – og at præsidenten ville få rigelig tid til at forbedre sit golf-handicap de kommende mange dage.

For et kompromis omkring det amerikanske statsbudget mellem republikanere og demokrater var allerede faldet på plads i Senatet og på vej til Repræsentanternes Hus, hvor konservative republikanere dog var noget misfornøjede med pakken, der bare ville udskyde problemerne med halvanden måned.

Men Trump, som de seneste to døgn er blevet voldsomt kritiseret fra begge partier for sin uventede beslutning om at trække amerikanske styrker tilbage fra Syrien, slog pludselig bremserne i.

Efter et møde med den afgående leder af Repræsentanternes Hus, Republikaneren Paul Ryan, meddelte Trump, at han ikke vil underskrive aftalen, med mindre den indeholder et større beløb til sikring af USA’s sydgrænse.

Det drejer sig om godt fem mia. dollars (ca. 33 mia. kr.) som skal sætte gang i byggeriet af en mur ved grænsen til Mexico, et af Trumps centrale valgløfter under kampagnen i 2016.

Demokraterne er kategorisk imod dette, og dermed virker det usandsynligt, at den gordiske knude kan blive hugget over inden en frist lørdag morgen.

»Præsident Trump kaster landet ud i kaos,« lød det fra Chuck Schumer, leder af Demokraterne i Senatet.

Kontroversen drejer sig om ca. en fjerdedel af det amerikanske statsbudget, og kommer der ikke en løsning i løbet af fredagen, vil dele af staten lukke midlertidigt – det betyder bl.a. at en række ministerier indstiller det meste arbejde, og at godt 420.000 offentligt ansatte indtil videre må kigge langt efter deres løn.

Finansmarkederne, der de seneste uger har haft kurs sydover, var ikke begejstrede for udviklingen og endte torsdagen med store minusser.

Forsvarsministeren smider bombe

Men denne konflikt skulle vise sig at være det rene vand målt mod de chokbølger, som en anden uventet nyhed udløste.

For sent på eftermiddagen lokal tid meddelte Trump, at forsvarsminister James ”Jim” Mattis træder tilbage ved udgangen af februar.

Den respekterede ministers tilbagetræden har været diskuteret på rygtebasis siden midtvejsvalget i november, men timingen, umiddelbart efter Trumps udmelding om Syrien, ses som uheldssvanger.

I et brev begrundede Mattis sin beslutning med noget, der ligner et klart opgør med Trumps internationale kurs.

»Mine synspunkter med hensyn til at behandle allierede med respekt, og også være klarsynet omkring ondsindede aktører og strategiske konkurrenter, er stærke og formet af over fire årtiers engagement i disse emner,« lød det i brevet.

I modsætning til Trump, der generelt har kørt en meget hård linje over for de Nato-allierede, har Mattis stået for en mere traditionel, samarbejdsorienteret politik.

Ifølge dagbladet Wall Street Journal er Mattis beslutning kommet som en bombe for ansatte i det magtfulde forsvarsministerium: »Det er ikke til at tro,« sagde en kilde til avisen sent torsdag.

Flere fremtrædende republikanske politikere reagerede tilsvarende skarpt på brevet: »Det gør det overvældende klart, at vi er på vej mod en række alvorlige politiske fejltagelser, som vil udsætte vores nation for fare, beskadige vores alliancer og styrke vores modstandere,« skrev senator Marco Rubio på Twitter.

Reaktionen i bl.a. Europa imødeses også med bekymring.

»Folk i Washington er chokerede. Jeg tror folk i udenlandske hovedstæder vil være mere chokerede,« sagde Matthew Continetti, redaktør for Washington Free Beacon, et konservativt nyhedssite, på tv-kanalen Fox News.

Der var sent torsdag lokal tid forlydender i flere amerikanske medier om, at Trump nu ligeledes søger at fremskynde tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan. Oplysningerne blev natten til fredag bekræftet af ”anonyme” embedsmænd over for nyhedsbureauet AFP. Her forlyder, det at USA vil trække ”en stor del” af sine styrker ud af Afghanistan.

Fanget i vadestedet

Mattis dramatiske afsked øger usikkerheden omkring Trumps administration, der er fanget i et vadested på en række nøglepositioner.

FN-ambassadør Nikki Haley, en af Trumps mest vellidte løjtnanter, forlader sin post til nytår. Præsidenten har netop udpeget en midlertidig stabschef, Mick Mulvaney, som skal tage over efter general John Kelly, der ligeledes forlader administrationen om få dage.

USA står også uden en permanent justitsminister. Trump fyrede Jeff Sessions, den daværende minister, i november og hans nye valg til posten, William Barr, afventer en senatshøring i det nye år.

Det bidrager til ustabiliteten, at Trump er viklet ind i et efterhånden stort antal undersøgelser, hvoraf den mest omtalte er den tidligere FBI-chef Robert Muellers granskning af mulige forbindelser mellem Trumps kampagne i 2016 og Rusland.

Men også finansieringen af præsidentens valgkampagne, hans indsættelsesfestligheder, hans familie, hans forretningsimperium og hans velgørende aktiviteter bliver undersøgt af forskellige instanser.