Jeg var bange for at miste min datter

Silje Garmo og hendes datter på knap to år har fået asyl i Polen.

Det menes at være første gang siden Anden Verdenskrig, at en norsk statsborger får asyl i et andet europæisk land.

Den 37-årige mor flygtede til Warszawa i maj sidste år, fordi hun frygtede at få fjernet sit nyfødte barn. Onsdag fik hun bekræftet, at hun og datteren bliver taget i asyl på ubestemt tid.

Moren har længe været i de sociale myndigheders søgelys. Det hele startede med, at Barnevernet, der er en instans under børne-, ungdoms- og familiedirektoratet i Norge, i 2015 satte spørgsmålstegn ved hendes omsorgsevne. Det skyldes angiveligt, at moren måske kan have haft et misbrug af smertestillende medicin, der gjorde hendes liv kaotisk, og at hun var kronisk udmattet.

Allerede dengang flygtede hun til Spanien med sin ældste datter for at undgå de norske myndigheder.

Politiet blev involveret, og hurtigt var Garmo eftersøgt for at have kidnappet sit eget barn.

Hun blev anholdt af det spanske politi, men sagen blev senere henlagt.

Da moren så fødte sin anden datter i 2017, var Barnevernet allerede tilstede på fødestuen, skriver den norske avis Aftenposten.

Igen tvivlede organisationen på hendes evne til at tage sig af et barn. Samme år stak hun af.

I april 2017 lykkedes det så Silje Garmos at få et midlertidigt ophold i Polen, men onsdagens afgørelse fra det polske udenrigsministerium giver hende nu udvidet beskyttelse.

Selv oplyser moren til Aftenposten, at hun nu bor på en hemmelig adresse lidt uden for Warszawa, hvor hun bliver beskyttet af politiet. Tilbage i Norge bor hendes ældste datter, den 13-årige Froya, hos en af Silje Garmos ekskærester.

Efter at være blevet tildelt en udvidet beskyttelse priser moren sig lykkelig på Twitter:

»Denne sejr skyldes DIG: det gode, polske folk,« skriver hun blandt andet. »Retfærdigheden har endelig sejret,« fastslår moren i samme tweet.

Den udvidede beskyttelse betyder bl.a., at hun for første gang i sin tid i Polen kan få et job.

»Jeg har fået mange jobbtilbud og ser frem til at arbejde med noget,« fortæller hun til Aftenposten.

Katolsk hjælp

Det er særligt den polske katolske organisation Ordo Iuris, der har hjulpet den norske mor til at få asyl.

Lederen af organisationen, Jerzy Kwasniewski, fejrede da også Silje Garmos asyl på både Facebook og Twitter.

»Vi har givet juridiske råd og bistand i nogle enkeltsager, men Silje Garmo, er den første fra Norge, som er kommet hertil for at få beskyttelse,« siger han til Aftenposten.

Formanden mener dog ikke, at Silje Garmo har fået politisk asyl.

»Jeg ville ikke kalde dette politisk asyl. Hun får beskyttelse i Polen, indtil situationen i Norge er afklaret. Udenrigsministeriet har i brevet klargjort, at Garmo vil få midlertidig beskyttelse mod retsforfølgelse fra det norske børnevæsen. Beskyttelsen gælder så længe, at det er nødvendigt,« fortæller han.

Barnevernet er tidligere blevet anklaget for at være for hurtige til at adskille børn fra deres forældre.

Indtil videre har organisationen være anklaget seks gange hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver The Times.

I 2011 blev to tjekkiske drenge fjernet fra sine forældre, efter deres far blev anklaget for at have misbrugt dem seksuelt.

Faren blev senere frifundet, men hans børn var blevet delt op og adopteret af norske familier, skriver The Times.

Norges børne-og lighedsminister, Linda Hofstad Helleland, har ikke ville kommentere sagen om Silje Garmo, men siger, at institutionerne har til formål »at hjælpe familier fungere bedre og leve sammen,« hvortil hun tilføjer over for The Times »at placere et barn i pleje burde altid være den sidste løsning. Man skal altid først prøve at hjælpe forældrene.«