Er Trump hævet over loven?
Teorien om, at Donald Trump kan benåde sig selv, hvis han skulle have spændt ben for efterforskningen om russisk indblanding i valgkampen, har sat juridiske eksperter på overarbejde i USA.
WASHINGTON — Det lyder som et kapitel fra håndbogen for diktatorer og andre gode despoter: at præsident Trump som sit lands øverstbefalende skulle være hævet over loven og have magt til at benåde sig selv.
Teorien blev fremført i januar i et brev til Robert Mueller. Over 20 sider, som nu er offentliggjort, slår præsidentens advokater til lyd for, at Trump ikke behøver at lade sig afhøre af den særlige Rusland-undersøger, fordi han som præsident har magt til at afslutte undersøgelsen, hvis han skulle have lyst.
En sådan absolut magt indebærer, argumenterer de, at Trump er urørlig og pr. definition ikke kan spænde ben for efterforskningen, og at han ikke kan stilles til ansvar i en sag, han selv kalder for en heksejagt.
Hen over søndagen blødte Trumps nye juridiske chefrådgiver, Rudy Giuliani, en smule op og erkendte, at det politisk vil være problematisk for en præsident at benåde sig selv, og Trump fastslog mandag på Twitter, at han ingen planer har om at gøre det.
»Som talrige juridiske eksperter har fastslået, har jeg den absolutte ret til at BENÅDE mig selv, men hvorfor skulle jeg gøre det, når jeg ikke har gjort noget forkert?«
Ifølge teorien ville retten til at benåde sig selv kunne bruges til at forhindre, at Mueller sigter præsidenten for at spænde ben for efterforskningen ved at nægte at lade sig afhøre om en række detaljer i Rusland-undersøgelsen, f.eks. om fyringen af den tidligere FBI-chef James Comey.
Det ville ikke kunne forhindre en rigsretssag, som er en politisk beslutning, hvor både sigtelsen og dommen i givet fald sker i Kongressen.
Jurister er uenige om, hvor langt præsidentens magt rækker. Advokaten Jacob Frenkel, der i 1990’erne arbejdede for en særlig undersøger, siger til Washington Post, at vi er på ukendt område, fordi der ikke er noget fortilfælde, mens juraprofessor Jonathan Turley fra George Washington University mener, at præsidentens magt til at benåde – også sig selv – er vidtrækkende.
En anden ekspert, Neal Katyal, kalder derimod teorien for latterlig og mener, at Trump kan stilles til ansvar som enhver anden. »Ideen om, at en præsident ikke kan spænde ben for efterforskningen, døde med kong Georg III bortset fra et kortvarigt forsøg på at genoplive den fra Richard Nixon,« siger han til avisen.
Imens er Trump begyndt at benåde andre end sig selv. Forleden benådede han den omstridte konservative kommentator og tilhænger af konspirationsteorier Dinesh D’Souza, der i 2014 blev dømt for ulovlig valgfinansiering.
Ifølge en af Trumps mangeårige rådgivere, Roger Stone, der selv efterforskes af Robert Mueller, sender Trump med benådningerne et klart signal til Mueller om, at han også er parat til at benåde andre i sin inderkreds for at forhindre, at de modarbejder ham, f.eks. sin advokat Michael Cohen.
»Den særlige undersøger har kolossal magt, som vi ved, men præsidenten har en endnu mere kolossal magt,« siger Roger Stone til den politiske avis The Hill.