Tre år efter angrebet mod et jødisk supermarked i Paris er jødehadet langtfra forsvundet i Frankrig

PARIS — Tirsdag var det præcis tre år siden, at terroristen Amedy Coulibaly dræbte fire mennesker i et jødisk supermarked i Paris.

Netop derfor blev det også betragtet som en yderst fej og særdeles symbolsk handling, at der netop på treårsdagen blev sat ild til en jødisk købmandsbutik i Paris-forstaden Créteil.

For blot en uge siden var facaden på den samme butik samt naboforretningen blevet overmalet med fem røde hagekors. Det samme var sket på en bygning, hvor der bor mange jøder.

Men denne gang havde gerningsmændene altså taget skridtet videre.

I løbet af natten var det lykkedes dem at bryde gennem rullegitteret og smadre et vindue for derefter at sætte ild til butikken.

Ifølge de første politiundersøgelser »tyder flere elementer på, at det er en kriminel handling«. Ingen kom til skade ved branden.

I sidste uge sagde ejeren af den nu nedbrændte købmandsbutik, Aziz, til radiostationen France Info, at han »ikke længere følte sig i sikkerhed« i det indkøbscenter, hvor han i mange år har drevet sin forretning.

»Det er ikke til at vide, hvem der står bag hagekorsene, men det peger direkte i retningen af jødehad. Vores butikker er specialiseret i fødevarer til jøder, de ved udmærket godt, at vi er butikker, der tilhører det jødiske samfund,« lød det.

Jødehad i Frankrig

Créteil er den Paris-forstad, der har det største antal jødiske indbyggere.

20.000 mennesker – hvilket svarer til mere end hver femte borger i kommunen – er medlem af byens jødiske samfund.

Jødehad og franske jøders udrejse til Israel har de seneste år fyldt meget i den franske debat, ikke mindst på grund af de terrorangreb, som har været rettet mod den jødiske befolkning.

Siden det første store angreb fandt sted i 2012, da den fransk-algeriske Mohamed Merah skød og dræbte tre børn og en voksen ved en jødisk skole i Toulouse, har mange franske jøder levet med uro i kroppen.

»Hver tredje racistiske handling, som blev udført i Frankrig i 2016, var rettet mod en jøde, selvom jøderne kun repræsenterer mindre end 1 pct. af befolkningen,« skriver den jødiske organisation SPCJ i sin årsrapport. SPCJ laver hvert år en opgørelse over antisemitiske handlinger i Frankrig.

I 2014 var tallet endda højere, nemlig hver anden.

I 2015 valgte knap 7.900 franske jøder at rejse til Israel, og året forinden var over 5.000 taget afsted, hvilket er historisk mange.

Flere små mindeceremonier har hen over den forgangne weekend fundet sted i Paris for at mindes ofrene for angrebet mod det jødiske supermarked samt satireavisen Charlie Hebdo.

Charlie Hebdo-særnummer

»Charlie«, som avisen ofte blot benævnes, udgav i sidste uge et særnummer, hvori chefredaktør Laurent Sourisseau benyttede den triste årsdag til – igen – at forsvare ytringsfriheden.

»Er det normalt for en avis i et demokratisk land, at mere end hvert andet solgte eksemplar i kioskerne financierer vores journalister og lokalers sikkerhed? (…) Ytringsfrihed er i færd med at blive et luksusprodukt,« skrev han.

Ifølge chefredaktøren bruger avisen hvert år mellem 7,5 og 11,25 mio. kr. på at sikre redaktionens sikkerhed. Det svarer til 800.000 solgte eksemplarer om året.

Avisens omsætning faldt i 2016 til ca. 145 mio. kr. efter en rekordstor omsætning i 2015 på mere end 450 mio. kr. ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere af avisens medarbejdere fortæller, hvordan de den dag i dag stadig lever et liv i frygt, altid omgivet af politi og sikkerhedsopbud, men at de bliver nødt til at holde fast i deres arbejde.

»Det er et moralsk og politisk ansvar at blive ved med at lave denne avis,« siger journalist Fabrice Nicolino til France Info.