- For abonnenter
»Har folk vænnet sig til, at jøder bliver dræbt?«
Terror: Franske jøder fik ikke den samme opbakning som Charlie Hebdo efter terrorangrebene i januar. Nu udvandrer de i rekordstore antal til Israel af frygt for terror. Og fordi de føler sig mindre velkomne i Frankrig.
PARIS — Egentlig er Sophie Maman holdt op med at købe ind i det jødiske supermarked i den østlige del af Paris.
Men fredag gør hun en undtagelse, for hun kan ikke nå forbi sit lokale supermarked. Og der er brug for det særlige flettebrød til sabbatten lørdag, forklarer hun og åbner plastikposen for at vise dem frem.