Tre år efter Gaddafis død: "Det er en fuldstændig vanvittig situation"

Den valgte regering er flygtet, mens militser og hæren kæmper mod hinanden og indbyrdes.

Artiklens øverste billede
Den 18. maj angreb styrker loyale mod General Haftar Libyens parlament, som en del af hans offensiv mod islamistiske grupper i landet. Efter et valg i juni, hvor sekulære kræfter fik flertal, angreb og indtog islamistiske militser Tripoli og byens lufthavn efter heftige kampe. Den valgte regering er nu flygtet og General Haftars styrker, militser og hæren kæmper om kontrollen over landet. Lige nu foregår det mest voldsomme kampe i Benghazi.

Han havde regeret med ubegrænset magt siden 1969 og var måske den rigeste mand i verden. Men den 20. oktober 2011 blev han fundet i et afløbsrør af de oprørsstyrker, der i flere måneder havde forsøgt at tvinge ham fra magten.

Kort efter lå Muammar Gaddafi død på jorden, med en kugle i hovedet, og et nyt kapitel i Libyens historie var bogstaveligt talt skudt i gang.

Efter Gaddafi-styrets fald, var der ifølge Peter Seeberg, lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet en periode, hvor der var grund til optimisme.

"Det lykkedes at få valgt en slags midlertidig regering under nogenlunde demokratiske forhold. Det så ud til at fungere nogenlunde i en stat, som var slemt ødelagt. Det så ikke så tosset ud," siger han.

Men så gik det alligevel galt i Libyen. Peter Seeberg har blandt andet forsket i Det Arabiske Forår og hvad der er sket i landene efter "foråret", og ifølge ham fik de mange militser i landet for meget magt.

De havde kæmpet mod Gaddafis styre, men efter krigen var slut, fik de større og større magt både lokalt og nationalt. Nogle opnåede endda status som en stat i staten, forklarer han.

I løbet af 2014 er situationen i det ressourcerige land blevet endnu værre.

"Stærke militser, og i høj grad nogen med islamistiske tendenser, har erobret magten over centrale institutioner og lufthavnen i Tripoli (Libyens hovedstad red.), hvilket har betydet, at den valgte regering er flygtet til Tobruk," forklarer lektoren.

Tobruk ligger i det østlige Libyen, tæt på grænsen til Egypten og i et område der endnu kontrolleres af regeringens styrker.

"Det er en fuldstændig vanvittig situation. Det svarer til, at den danske regering var i Brønderslev, og nogen havde taget magten i København," siger Peter Seeberg.

Ifølge ham ser det lige nu ud til, at militserne, der sidder på magten i Tripoli, har overtaget, men der er voldsomme kampe mellem dem og andre militser, der siger de kæmper for regeringen, og regeringshæren.

Peter Seeberg tror ikke, at militserne i Tripoli vil kunne holde deres overtag, men situationen lige nu er ifølge ham "et værre rod".

Efter oprøret mod Gaddafi allierede det nye libyske styre sig med en stor del af militserne i landet. Hæren var og er stadig svag, så militser har mod betaling opretholdt lov og orden som en slags selvbestaltet politi på statens lønningsliste.

Systemet med aflønnede militser fungerede i starten, men efterhånden begyndte nogle af dem at varetage deres egne interesser. Samtidig voksede kriminelle bander frem i Libyens kaos, og politiske modsætninger mellem sekulære og islamiske grupper og militser blev større.

Peter Seeberg påpeger, at eksistensen af militser ikke er entydig negativ. Nogle af dem har ifølge ham en velovervejet ledelse, der arbejder for fremskridt i Libyen, og endda tidligere har kritiseret regeringen, når den ikke har handlet i landets interesse.

At nogle af militserne er islamistiske er heller ikke nødvendigvis en forhindring for, at der kan indgås en forhandlingsløsning. Det er ifølge Peter Seeberg den mest sandsynlige løsning i Libyen.

"Som situationen er lige nu, er det ganske uholdbart. Man kan ikke have en valgt regering, som sidder så langt fra regeringscentrum som muligt."

Peter Seeberg peger på Libyens naboland, Tunesien, hvor det politiske samarbejde mellem sekulære og islamister fungerer. Tunesien ser ud til at være det land, der er kommet bedst gennem Det Arabiske Forår.

Situationen i Libyen har givet plads til deciderede terrorgrupper, som, Peter Seeberg mener, kan sammelignes med Islamisk Stat, men det er dog ikke de grupper, der lige nu har magten i Tripoli. Derfor ser en forhandlingsløsning ifølge ham ud til at være den mest sandsynlige udgang på konflikten.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen