Ebola: At trøste et sygt barn er en "potentiel dødsdom"
Børn, der har mistet forældre til ebola, er heldige, hvis de får mad fra naboen.
Mens over 3.000 er døde af ebola i det vestlige Afrika, står 3.700 børn tilbage med ingen eller kun én forælder pga. sygdommen, oplyser FN.
Og der er ikke den store omsorg at hente for mange af disse børn, lyder det ifølge BBC fra Unicefs regionale direktør for Vest- og Centralafrika Manuel Fontaine.
Han har netop tilbragt to uger i regionen og påpeger, at de forældreløse børn har et akut behov for nogle, der kan tage sig af dem.
I mange tilfælde bliver de udstødt af lokalsamfundet pga. frygt for smitte.
”Disse børn har desperat brug for særlig opmærksomhed og støtte, men mange af dem føler sig ikke ønsket og endda forladt,” siger Manuel Fontaine, som tilføjer, at en så basal menneskelig reaktion som at trøste et barn er blevet til ”en potentiel dødsdom”.
I flere tilfælde har man fundet børn alene på hospitalerne, hvor deres forældre er blevet indlagt og siden døde. Andre gange er de blevet efterladt i lokalsamfundet, hvor de er heldige, hvis naboerne giver dem mad.
Fysisk kontakt bliver dog undgået.
Unicef planlægger etableringen af et system, hvor man kan identificere og tage sig af de forældreløse.
Men det kan blive en udfordring i et land som Liberia, hvor antallet af syge er så stort, at ikke engang de nærmeste familiemedlemmer får besked, når deres kære er døde.
For når de syge bliver indlagt, må familien ikke komme med, og hvis de dør, skal de kremeres med det samme for ikke at udgøre en smittefare.
Nyhedsbureauet AP har besøgt landet, hvor pårørende til smittede venter i ugevis på at få besked om de syges skæbne.
Den 31-årige David Johnson mødte op foran hospitalet dag efter dag, før han fik besked fra bekendt om, at hans hustru Roses seng var blevet ryddet for at gøre plads til en ny patient. Med andre ord: Hun var død.
Fra officiel side har han intet fået at vide.
”Hvordan kan jeg tro på, at hun er død,” spørger den sørgende mand, som står tilbage med en 18 måneder gammel datter.
I et andet tilfælde fik en familie besked fra en sikkerhedsvagt på klinikken om, at Julius Prout var død. Men han var blot blevet flyttet til en anden del af hospitalet, mens hans mobiltelefonen og andre ejendele var blevet brændt af frygt for smitte.
Først en uge senere kunne han ringe til familien med den gode nyhed.