Næsehornets umulige kamp mod krybskytter

Næsehornets horn er sin vægt værd i gulv på det sorte marked. Faktisk lidt mere, idet kiloprisen på knust horn ifølge Verdensnaturfonden er højere end den tilsvarende på guld.

I Sydøstasien bliver knuste horn bliver solgt som lægemiddel mod alt fra kræft til mere intime vanskeligheder i soveværelset.

I Sydafrika, som er hjemsted for op mod 80 pct. af verdens bestand af næsehorn, vurderer en ekspert, at der indenfor få år vil blive skudt flere næsehorn, end der bliver født.

"Sidste år mistede vi 668 næsehorn til krybskytteri. Per 11. april i år har vi allerede mistet 227. Hvis trenden fortsætter, vil der blive skudt mere end 1.000 næsehorn i Kruger National Park inden året er omme," fortæller Ulrich Oberprieler, der er uddannelseschef ved National Zoological Gardens i Sydafrika.

Ingen medicinsk effekt

På trods af at næsehornets horn overvejende består af keratin, det samme stof der udgør menneskets hår og negle, er det sydøstasiatiske marked så godt som umætteligt.

"Forbrugerne har meget begrænset viden om, hvad det er de køber. Mange af dem er ikke klar over - eller også er de ligeglade med, hvad industrien gør ved næsehornene. Krigen skal derfor delvist vindes ved, at man ændrer holdningen i Sydøstasien," siger Ulrich Oberprieler.

Undersøgelser af de næsehornsbaserede lægemidler har vist, at produkterne i visse tilfælde udgøres af 90 pct. vandbøffelhorn eller lignende. Ulrich Oberprieler frygter derfor, at næsehornenes horn i øjeblikket kun opfylder omtrent en tiendedel af den efterspørgsel, der er efter midlerne.

Svært at forebygge krybskytteri

Foruden oplysning af køberne i Sydøstasien er der ikke umiddelbart meget, man kan gøre for at forhindre krybskytteriet af næsehorn.

I 80erne forsøgte man i en periode præventivt at skære hornene af, men krybskytterne dræber stadig gerne dyrene for at få fat den sidste femtedel af hornet, der gemmer sig under huden.

Samtidig spekuleres der i, at amputationerne kan være ganske traumatiske for de store dyr. Desuden er det uhensigtsmæssigt, hvis man skal foretage dem hvert eneste år, når dyrenes horn er vokset ud igen.

Det er også så godt som umuligt at begrænse antallet af krybskytter. De 7.000 kroner, som et enkelt horn kan indbringe, er nemlig en formue for mange af næsehornets menneskelige naboer.

"Der er en endeløs forsyning af krybskytter her i området. Kruger National Park er hjemsted for næsten 60 pct. af bestanden, og parken ligger lige på grænsen til Mozambique, hvorfra mange af krybskytterne kommer," siger Ulrich Oberprieler.

Ingen gode løsninger i sigte

En del af det omfattende problem med krybskytteri er også, at mellemmændene i mange tilfælde er velorganiserede kriminelle syndikater, som det er vanskeligt at infiltrere og trævle op.

I Kina har visse virksomheder forsøgt at få lov til at opdrætte næsehornene netop med henblik på at høste deres horn, men det internationale samfund er kritiske og har rejst spørgsmål om dyrenes velfærd på sådanne farme.

En anden forslået løsning er legalisering for at komme sortbørshandelen til livs, men med under 30.000 levende næsehorn på verdensplan, kan det meget vel være en yderst kortsigtet løsning.

"Vi kender ikke det præcise tal for antallet af levende næsehorn, men det er under 30.000. 15.000-20.000 af dem lever her i Sydafrika, hvor vi i øjeblikket forventer, at der i løbet af få år vil miste flere dyr alene til krybskytteri, end der bliver født på verdensplan," siger Ulrich Oberprieler.