Fortsæt til indhold
Afrika

»Jeg ved ikke, hvad Nigeria betyder«

Afrikas folkerigeste land er slet ikke et land, og det kommer aldrig til at fungere. Det siger den nigerianske stjerneforfatter Chigozie Obioma, der mener, at manglende kærlighed er nøglen til at forstå kontinentets udfordringer.

1993:

En lille seksårig dreng sidder i sin families store bil.

Han kan intet se ud ad ruderne. Regnen pisker ned, og en tropisk storm raser, men hans far insisterer på, at de må hurtigt væk fra Akure i den vestlige del af Nigeria, hvor de bor og hjem til landsbyen i øst, hvor de hører til.

Drengen ved endnu intet om den lange historie, der går forud for dette hastværk:

En brutal og blodig konflikt.

En nation skabt i et øjeblik mellem to britiske elskere.

Der er ikke andre til stede på vejen. Hans søskende er paniske. Hans mor trygler faren om at holde ind til siden, og da er det, at han ser det for sig: