Tunesisk præsident styrker sin magt ved delvist boykottet valg

95 procent af de stemmende sagde ja til Tunesiens nye forfatning. Modstandere havde boykottet afstemningen.

Tunesiens nye forfatning, som samler magten om præsidenten og reducerer parlamentets magt kraftigt, er blevet vedtaget med stort flertal.

Det oplyser landets valgkommission ifølge Reuters.

I alt 9,3 millioner af Tunesiens cirka 12 millioner mennesker var stemmeberettigede i afstemningen.

Det var dog kun 30,5 procent, der ifølge valgkommissionen rent faktisk afgav deres stemmer. Ud af de stemmende sagde lige knap 95 procent ja til den nye tunesiske forfatning.

Flere modstandere havde på forhånd boykottet valghandlingen.

Det var landets præsident, Kais Saied, som havde sendt forfatningen til folkeafstemning. Inden det havde han forkastet en lang række input fra det udvalg, som skulle hjælpe med at skrive forfatningen.

Udvalgets formand har efterfølgende advaret om, at forfatningen baner vejen for ”et skændigt diktaturregime”.

Det er en kritik, som er blevet rettet mod Saied fra flere sider. Også Tunesiens største politiske parti og landets største fagforening har varslet om diktatortendenser fra præsidenten.

Derfor var der også en stor politisk gruppe, som havde boykottet afstemningen om den nye forfatning. Det kan være en del af forklaringen på, at ja-siden udgjorde et så overvældende flertal.

Nejib Chebbi, lederen fra den største alliance af modstand mod forfatningen, siger, at resultatet fra afstemningen er ”falsk og utroværdigt”.

- Saied forfalskede den offentlige opinion ved at forfalske afstemningens resultat, siger han ifølge Reuters.

Folkeafstemningen om den nye forfatning åbnede mandag morgen, et år efter at præsidenten havde suspenderet landets parlament og fyret premierministeren.

Siden da er hele regeringen blevet fyret. Det samme er snesevis af dommere. Parlamentet er også blevet endegyldigt opløst.

Den nye forfatning samler en stor del af regeringsmagten omkring præsidentembedet. Saied nyder efter forfatningen immunitet i embedet.

Det er også op til præsidenten at udpege hele regeringen inklusive premierministeren. Det var tidligere parlamentets opgave.

Desuden kan præsidenten af egen kraft vedtage lovgivning, som vejer tungere end det, som parlamentet vedtager.

Kais Saied selv har afvist, at landet er på vej tilbage til det autoritære styre, som herskede i Tunesien inden Det Arabiske Forår i 2011.

Ifølge ham, skriver Reuters, er de samme friheder, som landet indførte i 2011, beskyttet i forfatningen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.