Plakaterne skal op. Valget er i gang. Her er overblikket

Nu vil DF have sig en borgmester

Finansordfører René Christensen er det varmeste bud i Guldborgsund.

Mål: Denne gang skal det lykkes. Dansk Folkeparti satser på at få mindst en rigtig borgmester. Samtidig skal resultatet på 10,1 pct. fra 2013-valget gerne forbedres taget i betragtning, at DF ligger til ca. 18 pct. i de nationale målinger. En underborgmesterpost i København går partiet også efter at bevare til Carl Christian Ebbesen, der er organisatorisk næstformand i partiet.

Valgtema: Ældres forhold. DF fik i finansloven afsat en såkaldt værdighedsmilliard, som de kommunale kandidater kan flage i valgkampen. Værdipolitik kommer også til at fylde. I Horsens har spidskandidaten Claus Kvist Hansen gjort et forbud mod halalkød til et ultimativt krav for at pege på en borgmester, og DF-ledelsen opfordrede andre til at lade sig inspirere.

Slagmarker: I Guldborgsund er finansordfører René Christensen det varmeste bud på en DF-borgmester.

I Assens opstiller formandens bror, Jens Henrik Thulesen Dahl, som også vurderes at kunne komme i spil til en gylden kæde.

Gentofte, Samsø og Fanø er de eneste kommuner, hvor DF ikke har et mandat i dag. Her vil partiet ind, så pladen er fuld.

Hold øje med: Afhopperne. DF er det parti, som relativt har mistet flest byrådsmedlemmer. 36 ud af 255 valgte – 14 pct. – er hoppet fra DF i løbet af valgperioden.

Venstre bereder sig på nederlag

V fik mange borgmestre i 2013. I år er forventningerne ikke så høje.

Mål: Venstre fik en fin valgdag, men en fremragende valgnat i 2013. På landsplan blev det til ca. 25 pct. af stemmerne, men i forhandlingerne om magten blev det vekslet til næsten 50 pct. af borgmesterposterne, 48 i alt. Det tør partiet dårligt tro på igen al den stund, at V ligger markant dårligere i de nationale måling end samme tidspunkt i 2013. Historisk har V fået ca. en tredjedel af borgmesterposterne, så det vurderes at være normalen, som partiet hellere vil måles på end det gyldne resultat fra 2013.

Valgtema: Sundhed, tryghed, beskæftigelse og Danmark i balance. Løkke-regeringerne har tilført penge til sygehuse og politi. Beskæftigelsen stiger. Statslige arbejdspladser flyttes ud. Det giver en platform, som kandidaterne kan stå på, mener V.

Slagmarker: I Viborg står Ulrik Wilbek på spring. Ifølge en måling i Viborg Stifts Folkeblad foretrækker en overvægt af vælgerne ham som ny borgmester.

Arbejderbyerne Randers, Esbjerg og Vejle ligger højt på radaren. De har historisk været styret af socialdemokrater. I dag er de ledet af Venstre-folk. Her bliver en hård kamp om magten mellem S og V.

Hold øje med: Lars Løkke. V forventer selv at skulle sige farvel til en række borgmestre. Spørgsmålet er, i hvilken grad ledelsen vil blive klandret for tilbagegangen.

Enhedslisten har et dårligere afsæt

EL er tilfreds, hvis man kan komme ind lige så mange steder som sidst.

Mål: Enhedslisten går efter at gentage valget fra 2013, hvor partiet gik fra at være repræsenteret i ni kommuner til at have mandater i 76 kommuner. Derudover satser partiet på at få to borgmesterposter i København og at bevare rådmandsposterne i Aalborg og Odense.

Valgtema: Velfærdens helte, en landsdækkende kampagne med klassiske EL-mærkesager om flere hænder og mere i løn til de offentligt ansatte.

Slagmarker: Holstebro er den sidste af de gamle købstæder, hvor Enhedslisten ikke er valgt i dag, og den tomme plet på danmarkskortet irriterer partiet, der vil bruge ekstra kræfter på at få en plads.

Folketingsvalget i 2015 blotlagde en vrede mod de gamle partier i Sønderjylland, og Enhedslisten vil gerne tappe en del af den oprørske stemning og få ekstra mandater i området.

København er også interessant for Enhedslisten, der håber at kunne veksle en forventet fremgang til en ekstra borgmesterpost i storbyen.

Hold øje med: Landsresultatet. I 2013 kunne afsættet til valget ikke være bedre for Enhedslisten. Deres mening vejede tungt som eneste støtteparti til regeringen, de blev ofte omtalt, og Dong-sag og lærerlockout antændte en vrede mod S, R og SF. I år er udgangspunktet ikke så gunstigt.

LA vil ind i hver anden kommune

Engang var Samuelsen ene mand. Nu er ambitionerne noget større.

Mål: LA-toppen går efter at blive repræsenteret i halvdelen af landets kommuner, altså 49 steder. I 2013 opnåede partiet valg i 30 kommuner. Landsformand Leif Mikkelsen har over for Altinget tilføjet, at LA bør vokse fra 3 pct. til til 4,5 pct. på landsplan. Borgmesterposter regner partiet ikke med, fordi en sådan ville skulle regere for meget på andre partiers nåde.

Valgtema: De fire mærkesager, som LA altid har gået til valg på: Mere frihed, lavere skat, mere vækst og mindre bureaukrati.

Slagmarker: I Slagelse stiller partiet med folketingsmedlem Villum Christensen, som kategorisk har udelukket at pege på den siddende Venstre-borgmester, som LA ellers var med til at sætte i stolen i 2013. Det bunder i en sag om brintbusser, som blev skrinlagt mod byrådsflertallet ønske.

På Frederiksberg genopstiller folketingsmedlem Laura Lindahl, der i dag er rådmand i den konservative højborg.

I København har LA fået ny frontfigur efter en del tumult i løbet af valgperioden. Ny spidskandidat er den tidligere ungdomsformand, Alex Vanopslagh.

Hold øje med: Horsens, Anders Samuelsens hjemby, hvorfra LA-lederen proklamerede på direkte tv i 2009, at hvis ikke han fik en plads i byrådet, så ville han stoppe som formand. Valgt blev han som den eneste LA’er i hele landet det år.

Alternativet tager en forsigtig debut

Partiet er nyt i lokalvalg med planer om økologi og borgerinddragelse.

Mål: Forventningerne er afmålte i det nye parti, der stiller op for første gang til lokalvalg. Alternativet sigter efter at få 10-15 mandater valgt i alt og en borgmesterpost i København.

Valgtema: Det grønne: Mere økologisk indkøb, vedvarende energi og vild natur. Det demokratiske: Borgerdrevne forslag i kommunerne, så byråd skal behandle borgerideer, der får tilpas mange underskrifter.

Slagmarker: I en række kommuner fik Alternativet en opbakning ved folketingsvalget, der var højere end gennemsnittet på landsplan, og her har man ekstra høje forhåbninger om at få valgt sine folk. Dertil kommer steder med lokalafdelinger, der fører en ekstraordinær aktiv kampagne. Det drejer sig bl.a. om Svendborg, Silkeborg, Sorø, Holbæk og Albertslund.

I København stod Alternativet ifølge en Gallup-måling fra juni til 10 pct. Spidskandidaten Niko Grünfeld håber at kunne blive miljø-, teknik- eller kulturborgmester, forklarede han for nylig til Altinget.

Hold øje med: Vilde meldinger. Under folketingsvalget vakte det stor opsigt, når alternative tillidsfolk luftede utraditionelle forslag såsom fritgående bisonokser eller særlige turbine-rør, hvor cyklister kunne transportere sig i medvind og tørvejr. Den slags forslag vil der givetvis komme flere af i en valgkamp med over 300 Å-kandidater.

Radikale har ondt efter brylluppet

Målinger tegner dårligt, og bryllupssag kan give et mareridtsvalg.

Mål: De Radikale går efter at fastholde en plads i de 46 kommuner, hvor partiet sidder i dag. Derudover håber de at bevare borgmesterposten i Rebild, en borgmesterpost i København og en rådmandspost i Aarhus og Odense.

Valgtema: Børn og unge. I sin 2025-plan har partiet afsat et milliardbeløb, som skal gå til at ansætte tusindvis af pædagoger. Kandidaterne kan bruge det som løftestang i den kommunale valgkamp.

Slagmarker: Anna Mee Allerslev har trukket sig fra slaget om København efter historier om bryllup og vennetjenester på rådhuset, men hånden er hævet til en vælgerlussing til partiet, der ligger dårligere i målingerne end op til 2013-valget.

Holbæk var radikalt ledet fra 1994 til 2009. I dag er der økonomiske problemer pga. et stort sportsprojekt. V-borgmesteren kritiseres i sagen, der sprængte S-gruppen i foråret. Midt i uroen håber R at kunne stille med kompromiskandidaten.

På Frederiksberg er De Radikale brudt ud af 24 års samarbejde med De Konservative. I stedet er partiet gået sammen med rød blok i et opgør med den siddende K-borgmester og »Korsbæk-mentaliteten«.

Hold øje med: Leon Sebbelin, revisoren fra Rebild, som er den eneste radikale kommune i dag. Kan han gentage bedriften fra 2013?

SF satser på Langeland

Og eks-formand Villy Søvndal kan blive en joker i Region Syddanmark.

Mål: SF vil fremad.

Partiet går efter mere end de 5,6 pct., som partiet fik sidst. De vil vælges ind i flere kommuner end de nuværende 76. Og så håber de på nye borgmester- og rådmandsposter. SF har i dag en borgmester i København og en rådmand i Aarhus.

Valgtema: Et Danmark, der hænger sammen, lyder sloganet, som bl.a. handler om lighed mellem land og by, rig og fattig.

Slagmarker: Forventningerne er store på Langeland, hvor Tonni Hansen stiller som SF's spidskandidat. Som formand for 3F på Sydfyn har han et stort netværk, og det er blevet udbygget, siden han stoppede som SF-næstformand for et halvt år siden for at koncentrere sig om at blive ny borgmester.

I Lejre stemte hver tredje borger i 2013 på liste F. Langt de fleste gik personligt til SF-borgmester Mette Touborg. For et år siden stoppede hun for at blive direktør i Københavns Kommune, og borgmesterposten gik til S. Den nye SF-frontmand, Mikael Ralf Larsen, håber at vinde posten tilbage, men det bliver svært, erkender han.

Hold øje med: Villy Søvndal. Den tidligere partiformand er spidskandidat i Region Syddanmark, hvor Carl Holst-sagen stadig spørger, og hvor SF ifølge en måling i JyskeVestkysten står til at få et ekstra mandat, tre i alt. Det blå flertal ser dog ud til at holde i regionen ifølge målingen.

K sigter efter status quo

Højborgene holder nok, mens andre borgmestre sidder på vippen.

Mål: De Konservative vil have 200 byrådsmedlemmer og 13 borgmestre. Det var også slutresultatet i 2013, hvor 8,6 pct. af danskerne stemte på K.

Valgtema: Det styrer de lokale folk selv, lyder det fra partiet. Christiansborg afholder sig fra at belære det kommunale bagland, som klarer sig bedre ved lokalvalg, end partispidserne gør ved folketingsvalg. En erkendelse, der stod klar efter valget i 2013, hvor de kommunale kandidater tilsammen fik dobbelt så mange stemmer, som K stod til i folketingsmålingerne. Det skabte intern uro og kostede i sidste ende Lars Barfoed formandsposten.

Slagmarker: Partiet opdeler kommunerne i to grupper. Der er de bastante højborge, som partiet nok tror skal holde: Hørsholm, Gentofte, Frederiksberg, Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Vesthimmerland, Høje-Taastrup og Vallensbæk. I den anden gruppe findes de mere usikre kommuner, hvor borgmesteren blev valgt som en kompromiskandidat og derfor sidder på vippen. Det drejer sig bl.a. om Køge og Hillerød.

Hold øje med: Viborg. Søren Pape Poulsens by, hvor han var borgmester med socialdemokratisk støtte, indtil han blev leder af partiet. En måling i Viborg Stifts Folkeblad viser, at der tegner sig et solidt borgerligt flertal i kommunen, og at K står til at tabe et mandat, mens Venstre går frem.

S vil genvinde tabte poster

En lille tilbagegang udløste mange borgmestres fald . Det skal revancheres. Eksempelvis i Randers.

Mål: Socialdemokratiet satser på at bevare magten i de store byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense. Partiet sigter også efter flere borgmesterposter. I 2013 gik de blot 1,1 procentpoint tilbage på landsplan, men mistede hele 16 kommuner. Borgmesterklubben skrumpede fra 49 til 33 medlemmer.

Valgtema: Velfærd eller skattelettelser. Talelinjen bliver nogenlunde sådan her: Når regeringen vil bruge milliarder på at lette skatten, kan pengene ikke bruges på kommunal kernevelfærd.

Slagmarkerne: Anker Boye er stoppet i Odense, så den nye socialdemokrat i spidsen, Peter Rahbæk Juel, har kunnet profilere sig på borgmesterposten. S vil kæmpe for at holde byen, men »Venstre har en chance«, vurderer S-kilde.

I Randers vil partiet tilbageerobre bastionen, der blev styret af S fra 1970 til 2001. En V-borgmester skal væltes, men planen kan forpurres af lokale lister, ligesom DF og S samarbejder dårligt i byen.

Alle forventer, at Frank Jensen (S) bliver genvalgt i København, men spørgsmålet er, hvor uregerlig byen bliver for ham pga. fremgang til Enhedslisten og Alternativet.

Hold øje med: S-DF-alliancen. På Christiansborg har cheferne vist vejen, men i kommunerne ser DF ud til at holde sig i blå lejr og indgå valgforbund med borgerlige partier. Men alt kan ske, når natten sænker sig, og flertal skal findes.