Lægerne får flere patienter og skal køre mere på sygebesøg

Kræftpatienten, som er på vej til at blive rask. Den diabetessyge eller KOL-ramte, der løbende skal tjekkes. Og den ældre, demente borger, som lider af infektion og ligger derhjemme i sin seng.

Den praktiserende læge får fremover meget mere at se til, efter Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner efter næsten et års forhandlinger er blevet enige om en aftale, som begge parter beskriver som »historisk« og startskuddet til en mere moderne og rummelig lægepraksis.

I den lille vestsjællandske by Mørkøv mellem Holbæk og Kalundborg er Lene Therkelsen i gang med sidste del af sin uddannelse som praktiserende læge i det lokale lægehus, og selv om hun ikke kan aftalen i alle detaljer, er hun positivt stemt – både på egne og praksissektorens vegne.

»Der er lagt op til, at vi får en tættere kontakt med vores patienter, når vi f.eks. skal følge kronikere med KOL og diabetes tættere, i stedet for at de skal gå til kontrol på hospitalet. Det ser jeg som et fremskridt for patienterne, men også som en værdi i lægens arbejde,« siger hun, der selv har planer om at slå sig ned som praktiserende læge – gerne i et landdistrikt, som er udfordret af lægemangel.

Både PLO’s formand Christian Freitag og regionernes chefforhandler Anders Kühnau (S) understreger den øgede nærhed til patienterne som en fordel, og begge er de optaget af, at aftalen sikrer en nødvendig vækst i almen praksis med både flere læger og støttepersonale i form af flere sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere osv. I aftalen er der også gjort plads til, at lægerne skal mere ud på sygebesøg hos patienten.

Dermed er aftalen et stort skridt i retning af at ruste sundhedsvæsenet til en ny struktur, hvor færre og meget højt specialiserede supersygehuse udgør den behandlingsmæssige krumtap. Det er på supersygehuset, man skal opereres for sin hjertesygdom eller starte kræftbehandlingen, mens den anden krumtap bliver de praktiserende læger, som sammen med kommunernes sundhedstilbud udgør det nære sundhedstilbud med f.eks. kontrol og efterbehandling.

»Der er tale om et solidt økonomisk løft af lægernes basishonorar, og det gør det muligt for den enkelte læge at udvide, så flere patientgrupper kan komme ind – og at de kan komme det uden lang ventetid,« siger Kühnau om de ekstra 660 mio. kr., som tilføres lægepraksis.

Hul på fremtiden

Med pengene i hus kan lægerne tage hul på fremtiden, vurderer Christian Freitag:

»Vi begynder en omlægning, der skal ruste vores klinikker til en fremtid, hvor det nære sundhedsvæsen kommer til at spille en større rolle,« siger han.

Aftalen har været længe undervejs, og de fleste sundhedsaktører modtager resultatet med en god portion lettelse – ikke mindst set i skyggen af at lægeforhandlingerne i 2013 endte helt i hegnet med lovindgreb og truende konflikt.

Men der er også stor ros til aftalen. Både Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse har de store buketter fremme. »Godt nyt for patienterne,« lyder det fra Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Ministerens malurt

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kvitterer da også med et »udmærket« til den længe ventede aftale, som spiller afgørende ind, når regeringen i løbet af et par uger skal præsentere sit store udspil om det nære sundhedsvæsen.

Men hun drypper også malurt i bægeret ved at konstatere, at en af de store ambitioner forud for aftalen – en bedre og mere ligelig lægedækning i hele Danmark – ikke er løst i første hug. Ganske vist indeholder aftalen en passus om, at læger i udsatte og udkantsområder med mange syge skal have mere i basishonorar end den kollega, som praktiserer i byernes smørhuller med raske og selvforsørgende borgere. Ifølge Danske Regioner kan forskellen løbe op i ca. 100.000 kr. om året.

»Regeringen havde gerne set, at den model var endnu mere ambitiøs,« lyder det fra ministeren.

I Mørkøv har Lene Therkelsen ikke regnet på, hvad aftalen vil betyde ekstra i honorar, og hun betragter det heller ikke som afgørende for at slå sig ned som praktiserende læge langt ude på landet.

»Men det vil føles som et klap på skulderen og en anerkendelse af mit arbejde,« siger hun.