"Skinny fit" til børn var en fejl - men det er det ikke mere

Trods forsikringer om det modsatte sælger børnetøjskæde fortsat bukser til børn i "skinny fit".

Artiklens øverste billede

Hos flere børnetøjskæder bliver bukser til børn helt ned til 4-års alderen solgt under varebetegnelsen "Skinny fit" eller "slim fit". Og det sender helt forkerte signaler til børnene.

Det mener bl.a. Súsanna Mc Birnie, der er mor til tre. Hun har flere gange oplevet, at hendes drenge ikke har kunnet passe "Skinny" og "Slim" hos Name It og H&M.

"Problemet er, at jeg står med to normalvægtige og aktive drenge, som ikke kan få bukser i deres størrelser. Hvordan skal jeg forklare dem, at de simpelthen er for store til at passe bukser med navnene ”Skinny” og ”Slim fit"?" siger Súsanna Mc Birnie.

Efter gentagende besøg i prøverummet med de to drenge besluttede Súsanna Mc Birnie sig for nogle år siden at skrive til bl.a. Name It, der hurtigt svarede på beskeden.

»Vi har et stort sortiment af jeans, og vi synes, det er den mest korrekte forbrugervejledning. Vi er dog kede af, at navnet "Skinny" har sneget sig ind i vores sortiment. Det er en fejl og vil blive rettet med det samme,« skrev Name It, der er en del af tøjkoncernen Bestseller, i en besked til Súsanna Mc Birnie i 2014.

Året før udtalte kæden, at ordet "skinny" sætter fokus på, hvor tynd man er.

»Jeg synes, der er stor forskel på at kalde det "Slim" eller "Skinny". Når du kalder tøj for "Skinny," så kører du netop på tyndhedsidealet, og så mener jeg, at man i større grad kan stille spørgsmålstegn ved, om man påvirker børnene," sagde Name It's daværende presseansvarlige til TV 2.

Her tre år senere sælger kæden 13 par forskellige "Skinny" pigebukser i alderen 4-12 år på deres hjemmeside.

I dag ser situationen anderledes ud, mener Name It.

»Vi har haft begrebet "Skinny fit" til overvejelse, men vi har valgt at beholde det. Det er et begreb, som er forbundet til produktet. Vores kunder ved, hvad det er og bruger det i søgninger på Google,« fortæller Trine Wittrup Ørskov, presseansvarlig hos Name It.

Men det er ikke i orden, mener privatpraktiserende psykolog Ane Aakerlund, der i 15 år har arbejdet med børn, unge og familier. Hun er ikke i tvivl om, at tøjfirmaernes ordvalg påvirker børnene.

»Sprog definerer os. Den måde, som vi taler om tingene på, er med til at definere vores forståelse af verden. Så når ”Skinny” her bliver brugt positivt i børnetøj, så må det være positivt at være helt tynd,« siger Ane Aakerlund.

Ordvalget er således med til at rykke ved børnenes forståelse af, hvad der er okay at gå i, mener Ane Aakerlund.

»Børnene tager det ubevidst til sig, og det bliver dominerende for, hvad de tænker om deres krop. Så børnetøjsfirmaerne har et kæmpe ansvar,« forklarer Ane Aakerlund og påpeger, at børnene bruger tøjet til at skabe sig en identitet.

Hos Name It mener man ikke længere, at ordet "Skinny" sender forkerte signaler.

»Da vi udtalte os tilbage i 2013, var begrebet nyere. Nu er det vokset sammen med forståelsen af, at det er et par stramme bukser,« forklarer Trine Wittrup Ørskov. Hun gør samtidig opmærksom på, at Name It har fem andre jeans-modeller, hvis børnene ikke kan passe de stramme bukser.

Súsanna Mc Birnie skrev også til H&M, der så sent som i denne uge har fået kritik for skinny-bukserne, der ifølge svenske forældre "fremhæver et kunstigt kropsideal til børn."

I en e-mail til Expressen.se svarer H&M's pressekontakt, at man vil tage kritikken til efterretning, og at det er vigtigt for virksomheden, at børnetøjet både er moderigtigt og praktisk. Vi stræber ikke efter at sælge børnetøj, der kan opfattes som krænkende, lyder det i e-mailen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.