Forskning: Danskere rammes oftere af spiseforstyrrelser end indvandrere

Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet har danskere dobbelt så stor risiko som indvandrere for at udvikle spiseforstyrrelser.

Risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse er ca. dobbelt så stor for etniske danskere sammenlignet med første- eller andengenerationsindvandrere med to forældre af anden etnisk herkomst end dansk.

Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet af 1.184.205 personer født i Danmark mellem 1984 og 2002. Af de etniske danskere i undersøgelsen udviklede 0,8 pct. en spiseforstyrrelse, mens tallet for deltagende indvandrere er 0,4 pct.

Carsten Bøcker Pedersen, professor ved Aarhus Universitet, står sammen med et forskerteam bag undersøgelsen, hvis formål var at undersøge de socialkulturelle baggrunde blandt unge med anoreksi, bulimi eller overspisning.

»Studiet overrasker, fordi første- og andengenerationsindvandrere ellers er overrepræsenteret inden for mange andre psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni. Det har en af vores tidligere undersøgelser vist,« siger Carsten Bøcker Pedersen.

En acceptabel sygdom

»Med den her forskel på de to grupper ser det umiddelbart ud til, at der godt kan være en socialkulturel forklaring på, hvorfor nogle får en spiseforstyrrelse,« tilføjer han.

Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade ser man heller ikke mange med anden etnisk baggrund end dansk. Generalsekretæren i foreningen, Steen Andersen, mener, at det kan skyldes flere ting.

»Om der rent faktisk er færre med spiseforstyrrelser blandt de unge med anden etnisk baggrund end dansk, er svært at sige. Vores erfaring er, at spiseforstyrrelser ikke altid bliver anset som en acceptabel sygdom på samme måde, som de gør blandt etniske danskere,« fortæller Steen Andersen.

Der kan dog også være en socialkulturel årsag til resultatet, mener Steen Andersen. Han påpeger, at der kan være forskel på kropsidealet, alt efter hvilken kultur man er opvokset i.

»Det er ofte mere accepteret at have runde former som kvinde i indvandrermiljøet. Vi ser en tendens til, at etnisk danske piger bliver mere påvirket af modebladene end piger med indvandrerbaggrund, fordi der er forskel på kropsidealet,« forklarer Steen Andersen.

Forskelle i familiemønstre

Talli Ungar Felding, psykolog ved Psykologisk Center, arbejder meget med unge flygtninge og indvandrere. Heller ikke hun ser mange med spiseforstyrrelser i den gruppe. Talli Ungar Felding er enig med Steen Andersen i, at der er forskel på kropsidealet. Derudover mener hun, at der i de forskellige kulturer er stor forskel på, hvordan man bruger tiden med sine børn.

»I det moderne samfund bruger etniske danskere meget tid på jobbet, mens børnene sendes i institution. I familier med anden etnisk baggrund end dansk går moderen ofte hjemme. Her bliver der brugt mere tid på børnene og måltiderne. Præcis som man gjorde for 60 år siden i Danmark, hvor antallet af spiseforstyrrelser også var langt lavere,« fortæller Talli Ungar Felding.

Ifølge hende er det en stor omvæltning for babyer at gå fra mors bryst til institutionsmad i vuggestuen, hvor mor mangler.

Studiet fra Aarhus Universitet er et led i en international undersøgelse, hvor Carsten Bøcker Pedersen samarbejder med forskere fra USA og Sverige. Undersøgelsen blev også lavet i Sverige med samme udfald som det danske.

»Med det her resultat skal vi nu foretage videre undersøgelser for at slå fast, hvad der mere præcist ligger til grund for en spiseforstyrrelse,« siger Carsten Bøcker Pedersen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.