Fortsæt til indhold
Indland

Karsten Hønge om skibsvrag ved kysterne: »Det ser ud ad helvede til«

Dansk lovgivning tvinger ikke skibsejere til at fjerne synlige skibsvrag, lyder det.

Skibsvrag kan blive liggende i danske farvand på ubestemt tid, så længe de ikke udgør en forureningsrisiko eller ligger i vejen for andre skibe.

Det er konklusionen på et spørgsmål, som transportordfører Karsten Hønge (SF) tilbage i juni stillede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I svaret skriver Esben Lunde Larsen: »Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. F.eks. kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse, kystnære skibsvrag.«

I et skriftligt svar til Ingeniøren skriver Miljøministeriet, at så længe skibene ikke udgør en trussel for miljøet eller beskyttelsesinteresserne, så vil man hverken bekymre sig over at holde øje med antallet af skibsvrag eller iværksætte initiativer til at fjerne dem.

Et svar som ikke just begejstrer Karsten Hønge. »Jeg synes, at det er en underlig opgivende holdning i stedet for at få ryddet op i vores natur,« siger han.

Er det ikke noget man må leve med, når man er en stor skibsnation med mange farvande?

»Vi har også mange biler i Danmark. Derfor har vi heller ikke bilvrag holdende langs vejene. Det ser ud ad helvede til (skibsvragene, red.). Det er kort sagt bare det, det handler om. Ligesom vi er en skibsnation, så er vi høj grad en nation af folk, der godt kan lide at gå ved stranden, og turister elsker de danske stande, og så skal sådan nogle vrag bare fjernes.«

Sagen startede for Karsten Hønge, da han blev kontaktet af borgere på Langeland, der er frustrerede over en gammel fiskekutter, som er gået på grund og forladt tæt på Lohals, og som kommunen ikke kan fjerne.

Se fiskekutteren forneden

Karsten Hønge peger i stedet på, at det offentlige må træde til, hvis der ikke er andre løsninger.

»De skal selv tage ansvar for (skibsejerne, red.) at fjerne deres skibe, og hvis de ikke kan det, så skal kommunen få dem til det, og hvis de så af en eller anden årsag ikke kan det, så er det en offentlig opgave at rydde op efter sådan nogle store vrag, som ligger ved vores kystnære strækninger,« fortsætter han.

Skibsvrag langs de danske kyster. Grafik: Agnete Holk

Der findes mindst 30 skæmmende vrag langs de danske kyster, men det præcise tal er forsat ukendt. De nuværende tal stammer tilbage fra 2010, og er lavet på baggrund af frivillige indberetninger fra kommuner, havne og Danmarks Naturfredningsforening, og derfor antages det, at der kan være en hvis usikkerhed over tallene.

En ny og mere præcis kortlægning af de danske skibsvrag, skal man dog ikke forvente foreløbig. I et andet svar til Folketinget, foranlediget af Karsten Hønge fremgår følgende:

»Der findes ikke en samlet oversigt over skibsvrag i den kystnære zone. En kortlægning af skibsvrag langs kysterne ville være en omfattende opgave, som kræver indberetninger fra kommuner, havne og sejladsmæssige organisationer.«

Dette svar stiller Karsten Hønge sig uforstående overfor.

»Det, synes jeg, lyder underligt. Hvis man kender sin egen kommune, så må man vel vide det. Jeg ikke forstå, at det skal være noget stort problem. Det er en meget speciel forklaring. Administrationen i en kommune vil forhåbentligt vide, hvordan der ser ud i den kommune, de bor i,« slutter han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).