Nul-kommuner vil nu selv gå forrest med flygtningejob
Flygtninge har udsigt til at få et kommunalt IGU-job i bl.a. Struer.
Hvor de private virksomheder tøver, er flere kommuner nu på vej til selv at tage initiativet og ansætte flygtninge i de særlige IGU-job.
Som Jyllands-Posten fortæller mandag, er man i mere end hver femte kommune efter næsten et år slet ikke kommet i gang med IGU-ordningen, der ellers var den helt store nyskabelse ved trepartsforhandlingerne i fjor, og som skal hjælpe flygtninge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Der er siden starten den 1. juli i fjor oprettet i alt 536 af de særlige job med en elevlignende løn, men det er et par håndfulde kommuner, der trækker læsset. Ud for 21 kommuner står der stadig et rundt nul.
Én af de kommuner er Struer, hvor det ifølge jobcenterchef René Rosenkilde har været svært at løbe ordningen i gang, selvom kommunen har haft en medarbejder til at lave opsøgende arbejde blandt kommunens virksomheder.
Nu vil kommunen selv oprette 10 kommunale IGU-job inden for bl.a. sundhed og omsorg og vej og park.
I nabokommunen Holstebro er der heller ikke registreret det første IGU-job. Man har bl.a. uden held forsøgt sig med at få arbejdsgivere i landbruget til at tage flygtninge ind i denne ordning, men arbejdsgiverne har ikke været »superinteresserede«, siger funktionsleder Karina Byskov Viborg. Også i Holstebro er man på vej med kommunale IGU-job inden for plejesektoren, oplyser funktionslederen. Efter planen skal de starte til september.
I Norddjurs Kommune siger integrationschef Erik Holck Hansen åbent, at man ikke satser på IGU-ordningen, men hellere vil bruge kræfterne på at forsøge at få flygtningene i ordinært job med det samme. Det skyldes, at kommunen er præget af mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er ordningen ifølge integrationschefen for bureaukratisk. Bl.a. skal virksomhederne være med til at tilrettelægge et 20 uger langt skoleforløb undervejs i den to år lange IGU-ansættelse.
Nu er kommunen på vej til at oprette fem kommunale IGU-job.
Hvordan hænger det sammen med, at I siger, at I har fravalgt at satse på IGU’en?
»Vi har som sådan ikke nogen problemer med redskabet, men vi tror bare, at det er for bøvlet for vores virksomheder, og derfor bruger vi ikke tiden på det. Men det skal ikke afholde os fra at bruge det i kommunen, hvor vi har en professionel HR-afdeling til at tage sig af al papirarbejdet og planlægningen,« siger Erik Holck Hansen.
IGU - der står for integrationsgrunduddannelse - er en toårig stilling, hvor flygtningen får en lavere løn end normalt på niveau med en elev eller lærling. Et IGU-job skal fungere som en trædesten til det ordinære arbejdsmarked, så flygtningen efter to år er kvalificeret til at være en almindelig løn værd for en arbejdsgiver.