Dansk klatrer om Mount Everest: »Det er det tætteste, man kan komme på at kalde sig en levende zombie«

Efter at den danske klatrer Rasmus Kragh mandag måtte opgive sit forsøg på at bestige Mount Everest, har mange danskere fulgt hans nedstigning med tilbageholdt åndedræt.

Tirsdag meddelte familien nemlig, at den 28-årige klatrer befandt sig alene i 7.700 meters højde uden vand og mad og havde problemer med at mærke sine hænder og fødder. Den seneste opdatering er dog, at Rasmus Kragh selv har nået den såkaldte advanced base camp, som ligger i 6.400 meters højde, og at han er på vej mod base camp.

»Så snart du når advanced base camp, føler du dig ret sikker på, at dit liv er reddet. Du kan falde og snuble og brække en arm eller et ben på vej mod base camp. Men herregud - efter hvad du lige har udsat dig selv for, betyder det ingenting. Han er sikker nu. Der er ikke noget at komme efter, hvis han er på vej ned,« siger klatreren Henrik Andre Olsen.

Han besteg selv bjerget i 2006 som den syvende dansker.

»Det er det tætteste, man kan komme på at kalde sig en levende zombie. Man går på rent instinkt og rygrad,« siger han om oplevelsen.

På nordsiden af bjerget er der lige nu flere store ekspeditioner, som har egne læger med, fortæller han. Hvis Rasmus Kraghs tilstand har været kritisk, har han formentlig kunnet få hjælp i advanced base camp, hvor man også kan få vådt og tørt. Også klatreekspert og foredragsholder Bo Belvedere Christensen vurderer, at Rasmus Kragh nu er på den sikre side.

Rasmus Kragh forsøgte at nå toppen uden brug af kunstig ilt som den første dansker nogensinde, men måtte stoppe 250 meter fra toppen af det 8.848 meter høje bjerg på grund af dårligt vejr. Den største fare er nu, er at han kan have udviklet højdesyge af at have opholdt sig så lang tid i højden, men det kan folkene omkring ham håndtere, siger Bo Belvedere Christensen.

Mount Everest har kostet 10 bjergbestigere livet i løbet af den seneste måned. Alene i sidste weekend mistede fire personer livet i deres forsøg på at nå toppen. Folk, der dør i de højder, er typisk uerfarne klatrere, som har købt sig til at komme til toppen og ikke ved, hvad det går ud på, eller hvilke faresignaler de skal holde øje med, siger Bo Belvedere Christensen.

»De forveksler måske højdesyge med influenza eller halsbetændelse, og hvis man ikke opdager højdesygen, kan man dø lynhurtigt. Men hvis man kender signalerne - og det tænker jeg, at Rasmus Kragh gør - så kan man få hjælp. Han virker som en stærk fyr, som har generne til at gøre det, han gør,« siger han.

I tilfælde af højdesyge kan klatreren komme i en tryksæk, så han bliver trykket omkring 1.500 meter ned i højde. Når han når base camp, kan han blive kørt ud af lejren i en truck, hvis hans tilstand er kritisk. Bo Belvedere Christensen mener, at klatreren kan nå base camp i løbet af onsdag.

Han står dog over for en hård og lang nedstigning. Distancen mellem de to lejre svarer til en halvmaraton i gletsjerterræn, men Rasmus Kragh kan ikke blive i advanced base camp, selvom han er afkræftet, forklarer Bo Belvedere Christensen.

»Advanced base camp er en fremskudt basislejr, så der er nogenlunde de samme faciliteter som i base camp, men man er i det, vi kalder »dødszonen«. Du er meget højt oppe, så du skal længere ned for at kunne restituere. Turen ned til base camp er en gletsjer og et meget langt stykke. Man går fra en højdemeter på ca. 6.400 til 5.000 over en strækning på omkring 24 km. Det er en relativt lang tur - selv for folk, der er godt gående. Men hvis han er hårdt medtaget, kan han blive fragtet på ryggen af en yakokse det meste af vejen,« siger han.

Der er ikke nogen forlydener om, hvorvidt Rasmus Kragh fortsætter nedstigningen på egen hånd. Lige nu er der dog så mange kolonner af yakokser på vej op og ned af bjerget, at man ikke kan ligge alene i ret mange minutter, før man bliver fundet, selv hvis man skulle falde og komme til skade, vurderer Henrik Andre Olsen.