Forvaring er en sjældenhed i dansk retssystem
Forvaring på ubestemt tid er en af de strengeste foranstaltninger i straffeloven. Kundby-sagen er uden fortilfælde.
Den 17-årige Kundby-pige risikerer at blive idømt en af de mest specielle og sjældne straffe i det danske retssystem.
I stedet for en almindelig fængselsstraf kræver anklagemyndigheden nemlig, at pigen idømmes tidsubestemt forvaring, efter at hun tirsdag blev kendt skyldig i at planlægge terrorbombninger af to skoler.
»På den anden side må man sige, at der ikke er fortilfælde i dansk ret, hvor en så ung og ustraffet person er idømt forvaring,« sagde anklager Kristian Kirk ifølge Ritzau i retten.
Formelt er forvaring ikke en straf, men en tidsubestemt »foranstaltning«, der træder i stedet for straf. Det er kun særligt farlige kriminelle – typisk sexforbrydere eller voldsmænd – der idømmes denne form for frihedsberøvelse uden slutdato. Og det sker sjældent.
Kun 52 personer blevet idømt forvaringsdomme de seneste 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Kundby-pigen vil – hvis hun bliver den næste – skille sig tydeligt ud fra mængden dels på grund af hendes meget unge alder og dels på grund af hendes køn.
Ifølge Danmarks Statistik er det kun sket én gang siden 1980, at en mindreårig er blevet idømt forvaring ved den endelige dom. Det skete i 1996.
»Det vil være helt usædvanligt, hvis hun bliver idømt forvaring. Jeg har aldrig hørt om en sag i Danmark, hvor det er blevet foreslået til en 17-årig pige,« siger Eva Smith, professor emeritus dr.jur. ved Københavns Universitet.
Hun understreger, at det særligt belastende for mennesker at blive indespærret uden at vide, hvornår de bliver løsladt. Omvendt vurderer Eva Smith, at de almindelige krav for forvaring er opfyldt i Kundby-sagen.
Disse tre krav er:
- Man skal have begået eller forsøgt at begå alvorlig kriminalitet såsom drab, grov vold eller sædelighedsforbrydelser.
- Man skal være til fare for andres liv, helbred eller frihed. Det spiller blandt andet ind, om personen er tidligere straffet.
- Og retten skal finde det nødvendigt at idømme personen forvaring i stedet for fængsel for at forebygge den førnævnte fare.
Efter et antal år i forvaring skal Kriminalforsorgen årligt vurdere, om forvaringen skal fortsætte. I sidste ende er det dog retten, som afgør, om den dømte kan løslades eller prøveudskrives – eventuelt med krav om behandling.
I Kundby-sagen mener anklageren, at pigen opfylder alle tre krav, mens forsvareren afviser, at pigen skulle være til fare for sine omgivelser. En mentalundersøgelse af konkluderet at hun ikke er sindsyg, men dog psykisk skrøbelig og identitetssøgende blandt andet som følge af en ustabil barndom.
Retslægerådet, som er den højeste lægefaglige instans inden for dansk ret, mener, at pigen er så farlig for sine omgivelser, at hun skal i forvaring. Dén klare konklusion får retten formentlig får svært ved at sidde overhørig, vurderer Eva Smith.
Forvaring forveksles ofte med anbringelse, men der er den væsentlige forskel, at forvaringsdømte ikke er sindssyge og derfor ikke anbringes på en retspsykiatrisk afdeling. De sættes derimod i fængsel – normalt i Anstalten ved Herstedvester vest for København. Her behandles de efter samme regler og vilkår, som gælder for de øvrige fængselsdømte, oplyser fængslet.
Da Kundby-pigen endnu er mindreårig, er det muligt, at hun bliver placeret på en sikret institution, indtil hun er fyldt 18 år.
Det er anklagemyndighedens ansvar at sikre, at hun ikke holdes indespærret længere end nødvendigt.