Danmark skal styre Nato-flåde - lige nu tæller den to fartøjer
Ekspert kalder det et »kolossalt skulderklap,« at Danmark skal lede Nato-flåde.
Det lyder flot, og er det ifølge både politikere og eksperter også.
Danmark skal fra 2018 således stå i spidsen for Natos flåde i Nordatlanten, Standing NATO Maritime Group One, eller bare SNMG1. Det skriver DR, som har talt med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
»Det er en tillidserklæring til den danske flåde, men det er jo også en mulighed for at udvikle kompetencerne i Søværnet. De danske skibe skal jo lede de andre skibe fra de andre lande i gruppen. Det er jo en vigtig og en krævende opgave,« siger ministeren til DR.
Lige nu har Norge kommandoen over flåden, som p.t. blot tæller to fartøjer, et norsk og et hollandsk. Men det handler ikke om antallet af fartøjer, påpeger Lars Cramer-Larsen, souschef og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Når Danmark får sådan en rolle, er det et kolossalt skulderklap og en bekræftelse af Danmarks geostrategiske betydning. Vi må jo erkende, at Danmark geostrategisk ligger i et smørhul, forstået på den måde, at Rusland og parterne generelt set har en interesse i at kunne sejle ind og ud af Atlanterhavet, og der ligger Danmark vigtigt. Så når man siger, at det er en stor ting, er det ikke på kapacitet og volumen, men strategisk set, fordi Danmark tager lederskab på SNMG1,« siger han.
Flåden skal hovedsageligt sejle i Østersøen som en del af Natos såkaldte Readiness Action Plan (RAP), som inkluderer sikkerhedstiltag, der skal sørge for, at alliancen er klar til at respondere hurtigt på nye sikkerhedstrusler, men som også skal afskrække eventuelle fjender.
At flåden nu også sejler og fremover forsat skal sejle i Østersøen hænger sammen med den øgede russiske tilstedeværelse i området.
Og mens der kun er to fartøjer tilknyttet på nuværende tidspunkt, oplyser Natos Allied Maritime Command, at antallet normalt ligger på mellem tre og seks skibe. Man forventer således, at flere lande vil tilbyde deres assistance. Hvor mange fartøjer, Danmark skal stå i spidsen for, vides dog endnu ikke. Det forventes først oplyst i november.
Lars Cramer-Larsen forklarer, at skibene vil gennemføre øvelser, foretage havnebesøg og indgå i en række aktiviteter, som både viser styrke og »ikke mindst solidaritet.«
»Flåden kan variere i størrelse. Hvis der kommer en eskalering af situationen, vil man gradvist kunne øge indsættelsen. Det kan eksempelvis også falde sammen med en Nato-øvelse, og så kan der være endnu flere maritime bidrag.«
Skibene er normalt tilknyttet flåden i et halvt år ad gangen. Når Danmark har haft førertrøjen i et år, udpeger Nato et nyt medlemsland til kommandorollen. I 2015 var det Portugal, som havde kommandoen, i 2016 var det Spanien.