Dansk spiontjeneste: Militær oprustning ved russisk grænse øger risiko for eskalering
Det kommer til at koste 140 mio. kr. at udstationere 200 danske soldater i Estland i 12 måneder som en del af en Nato-styrke, der skal afskrække Rusland. Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i nyt beslutningsforslag.
Mens regeringen nu formelt tager det første skridt til at sende 200 danske soldater af sted til Natos fremskudte styrke i Estland, advarer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en ny trusselsvurdering om, at de mange soldater i grænseområdet til Rusland øger risikoen for eskalerende situationer.
»Det er vurderingen, at et stigende antal militære styrker, der opererer tæt på grænseområdet mellem Polen, de baltiske lande og Rusland, øger risikoen for, at misforståelser og fejlkalkulationer kan føre til eskalerende situationer,« skriver FE.
Trusselsvurderingen er en del af et beslutningsforslag om det danske Nato-bidrag, som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) netop har fremsat for Folketinget.
Regeringen anmoder Folketinget om opbakning til, at Danmark fra årsskiftet bidrager med 200 soldater til Natos fremskudte bataljon på cirka 1.000 soldater i Estland. Bataljonen skal anføres af Storbritannien, og de danske soldater skal i første omgang udstationeres i et år med en eventuel mulighed for senere forlængelse.
FE vurderer, at der ikke i den nuværende sikkerhedspolitiske situation - til trods for stor mistro fra Rusland - vil være en direkte militær trussel fra Rusland mod de udsendte, danske soldater. Til gengæld vurderes truslen for spionage og cyberkriminalitet mod det danske styrkebidrag at være »meget højt,« advarer FE.
I beslutningsforsalget, som Folketinget efter planen skal behandle første gang i maj, fremgår det også, at det danske bidrag kommer til at koste en ekstraudgift på 140 mio. kr. for en periode på 12 måneder. Merudgiften skal betales indenfor forsvarets nuværende budget.
De danske soldater skal være en del af de fire, kampklare Nato-bataljoner på hver 1.000 mand, som skal placeres i hvert af de tre baltiske lande og Polen for at øge alliancens østforsvar og afskrækkelse over for et mere aggressivt Rusland.
Beslutningen, som også har betydet, at der atter er amerikanske kampvogne i Europa, er udløst af den bekymring, som den russiske fremfærd over for Ukraine og den russiske annektering af Krim har udløst hos flere af Ruslands naboer.
På den anden side af grænsen til Natos territorium har Rusland også oprustet. Moskva har blandt andet opstillet missiler i den russiske enklave Kaliningrad.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rettede i marts i Jyllands-Posten en usædvanlig hård kritik mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, som med gentagne krænkelser af Nato-landenes territorium, opstilling af missiler ved Østersøen og en milliardoprustning af russisk militær er med til at true danskernes sikkerhed.
»Vi har et Rusland med Putin i spidsen, der opfører sig stadig mere aggressivt og uforudsigeligt. Vi har set et antal helt åbenlyse provokationer og krænkelser, bl. a. af finsk luftrum i 2016, uvarslede alarmeringsøvelser nær grænsen til de baltiske lande, deployering af missilkorvetter i Østersøen og en stribe meget tydelige hackerangreb og cyberkriminalitet,« sagde Løkke Rasmussen.
Truslerne fra bl.a. Rusland betyder ifølge regeringen, at Danmark må opruste forsvarsbudgettet kraftigt, når der senere på året skal forhandles om et nyt femårigt forvarsforlig.
Den tilspidsede situation med Rusland kommer også til at spille en af hovedrollerne, når Natos stats- og regeringschefer i næste måned samles til topmøde i Bruxelles. Her deltager USA's præsident, Donald Trump, for første gang i et møde i den transatlantiske forsvarsalliance.