Trump kan tvinge Danmark ind i et styrket nordisk forsvarssamarbejde
Eksperter kritiserer Danmark for at nedprioritere det nordiske forsvarssamarbejde, men nu kan vi blive tvunget ind i det.
Efter mange års dansk fodslæberi i det nordiske forsvarssamarbejde kan Ruslands aggressive fremfærd i Østersøen og et voksende pres fra USA tvinge Danmark til at investere mere i et forstærket militært samarbejde med Norge, Sverige og Finland. Det vurderer en række danske og norske militæreksperter.
Mens de øvrige nordiske lande allerede har kastet store kræfter ind i et forsvarssamarbejde, har Danmark ikke prioriteret det særlig højt, mener seniorforsker Haakon Lunde Saxi fra Institut for Forsvarsstudier i Norge.
Med det ændrede fokus, der bliver på vores Østersø-område, giver det rigtig god mening, at vi også i Norden samarbejder.Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister
»Danmark har været ganske lunken i det nordiske samarbejde. Danske politikere har nærmest opfattet det som en adspredelse i forhold til det, som var væsentligt, nemlig at arbejde sammen med de store lande som Storbritannien og USA,« siger han.
Ifølge militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har USA’s præsident, Donald Trump, skabt usikkerhed om de amerikanske interesser i Nordens sikkerhed, og derfor bør Danmark overveje at supplere Nato-medlemskabet ved at styrke det allerede eksisterende nordiske forsvarssamarbejde, Nordefco.
USA ser gerne, at landene i højere grad selv tager ansvar for sikkerheden i eget nærområde, påpeger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
»Traditionelt har Danmarks holdning til nordisk forsvarssamarbejde været at gøre så lidt, som vi kunne slippe af sted med, uden at vores nordiske venner er blevet alt for sure,« siger Søby Kristensen.
Også seniorforsker Hans Mouritzen fra Diis mener, at Danmark må tænke i nye baner og satse mere på »et nordisk forsvarsforbund« efter mange år, hvor vi har sat alt ind på at være tæt på USA og kerneland i Nato.
Samarbejdet i Norden kompliceres dog af, at hverken Finland eller Sverige er med i Nato, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Og hvis ikke store lande som Tyskland og Storbritannien er med, har han »svært ved at se logikken i et nordisk samarbejde«.
»Danmark prioriterer ikke det nordiske særlig højt, og det vil da også være vanvittigt at gøre det. Vores primære interesse er Østersø-området og at lave samarbejdsaftaler med Tyskland og Polen,« siger han og peger på, at Danmark i forvejen skal bidrage med soldater til en Nato-styrke i de baltiske lande.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener også, at forsvarssamarbejdet i Norden skal styrkes på grund af udfordringerne i Østersøen og Arktis:
»Med det ændrede fokus, der bliver på vores Østersø-område, giver det rigtig god mening, at vi også samarbejder i Norden. Det skal ske, hvor det kan øge effektiviteten i forsvaret af Norden,« siger Claus Hjort Frederiksen.
»Nordefco er en ting, som vi skal arbejde stærkt for at styrke,« siger forsvarsministeren og tilføjer:
»Den aggressivitet, som russerne viser blandt andet med en stor militær opbygning, betyder, at det fokus, som vi har haft i de senere år på at bekæmpe terrortruslen og at kunne løse opgaver fjernt fra Danmarks kyster, har vi måttet tage op til revision,« lyder det fra Claus Hjort.
Han peger bl.a. på, at Rusland i Kaliningrad har opstillet missiler, som kan ramme både Stockholm og København.