Tidspres lettes for unge læger
Den såkaldte femårsfrist skulle sikre flere speciallæger, men har ikke haft den ønskede effekt, erkender regeringen. Fristen ændres nu.
Flere læger skal i fremtiden blive speciallæger, lyder det fra regeringen, der vil forlænge den såkaldte femårsfrist til seks år.
Det sker i en erkendelse af, at femårsfristen ikke havde den håbede effekt, forklarer Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, og henviser til en opgørelse fra sundhedsstyrelsen, der viser at 150 læger er faldet for femårsfristen.
»Formålet var at afhjælpe lægemanglen, men mange læger er faldet for fristen, og er ikke blevet speciallæger. Det har haft den modsatte effekt,« siger hun.
Femårsfristen betød, at læger senest fem år efter første ansættelsesdato i deres kliniske basisuddannelse skulle tage hul på studiet til speciallæge. Oprindeligt blev tidsfristen indført som en fireårsfrist i 2008 af VK-regeringen for at få uddannet flere speciallæger hurtigere med det formål at nedbringe den massive lægemangel i yderområderne. Det blev i 2014 ændret til femårsfristen.
Men May-Britt Kattrup mener, at de nyuddannede læger både har brug for mere tid til at dygtiggøre sig og afprøve forskellige faglige områder, før de skal beslutte sig for, i hvilken retning de vil specialiserer sig , og at staten ikke skal diktere karriereretningen for dem.
Derfor glæder det hende, at det er en enig regering, som gennemfører ændringen.
»Jeg er glad for, at det lykkedes os at få det igennem og håber, at det løser problemet. Gør det ikke det, må vi tage det op igen,« siger hun.
Regeringen ønsker at få speciallægerne uddannet hurtigst muligt, og har derfor bibeholdt tidsfristen.
»Patienterne bliver taberne«
Sundhedsordføreren forklarer, at tidsfristen er et forsøg på at sikre, at der bliver uddannet de speciallæger, som er nødvendige for at dække både det geografiske og faglige behov.
Foreningen Yngre Læger er modstander af tidsfristen og så den gerne helt afskaffet, for ifølge foreningen betyder tidsfristen en svækkelse af det danske sundhedsvæsen.
»Patienterne bliver taberne, hver gang en læge falder for tidsfristen, da der er behov for, at alle nyuddannede læger videreuddanner sig, hvis lægedækningsproblemet skal løses,« siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.
Hun mener, at tiltag, der skal få læger hurtigere igennem deres uddannelse til speciallæge, hverken højner kvaliteten eller behandlingsniveauet for patienterne, og har tidligere i Jyllands-Posten kritiseret tidsfristen for at være »et enormt menneskeligt og samfundsøkonomisk spild«, når yngre læger ikke kan blive speciallæge, samtidig med at der er mangel på speciallæger her i landet.
Læger får et år mere
Falder en læge for fristen, betyder det, at lægen ikke kvalificerer sig til speciallægeuddannelse, nogen flytter derfor til udlandet og andre søger over i medicinalindustrien.
At der sker et ressourcespild, når 150 læger mister muligheden for at videreuddanne sig, er May-Britt Kattrup enig i, derfor påpeger hun også, at det netop er årsagen til, at regeringen nu udvider fristen. Hun oplyser også, at ændringen virker med tilbagevirkende kraft.
»De læger, der faldt for femårsregelen, vil få et år mere til at påbegynde speciallægeuddannelsen,« siger hun.
Men når regeringen ikke helt vil afskaffe reglen, er en forlængelse til seks år trods alt »et skridt i den rigtige retning«, mener Camilla Rathcke.