Støjberg: Ny enhed skal sætte tempo på terrorudvisninger

Med en ny udsendelsesambassadør, to udstationerede attachéer og en særlig enhed, som oprettes den 1. april, agter regeringen at sætte turbo på hjemsendelsen af terrordømte og andre kriminelle udlændinge.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), efter at regeringen i denne uge er blevet kritiseret af både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Naser Khader (K). Kritikerne mener, at det går for langsomt med at indfri løfterne i regeringsgrundlaget og finansloven om at hjemsende kriminelle udlændinge og terrordømte som f.eks. Said Mansour.

»Regeringen har netop styrket indsatsen med en ny udsendelsesambassadør og to udlændingeattacheer og ved at etablere en særlig udsendelsesenhed i ministeriet,« siger Inger Støjberg i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Ifølge Inger Støjberg er den 51-årige diplomat Nicolai Ruge netop blevet udpeget som Danmarks første udsendelsesambassadør. Han er i dag ambassadør i Malaysia og tiltræder i løbet af nogle måneder. Samtidig er ministeriet ved at ansætte to udsendelsesattachéer, som udstationeres på de danske ambassader i Kabul i Afghanistan og Nairobi i Kenya. Og om blot en uge oprettes en særlig udsendelsesenhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De nye attachéer skal ifølge ministeren arbejde tæt sammen med både Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og politiet om at fremme udsendelse af personer fra Danmark.

Inger Støjberg afviser kritikken af det manglende tempo og fastslår, at regeringen prioriterer det meget højt at få afviste asylsøgere og kriminelle udlændinge udsendt. Derfor har regeringen også etableret udrejsecenter Kærshovedgård, der skal motivere udlændingene til at rejse.

Men Støjberg erkender, at det er en vanskelig opgave at få de 69 personer på tålt ophold sendt ud af Danmark.

»Udlændinge på tålt ophold udgør en særlig udfordring. De kan ikke udsendes ved tvang, fordi de risikerer at blive forfulgt i deres hjemlande. Derfor er regeringen ved at se nærmere på muligheden for at bruge diplomatiske forsikringer,« siger hun.

Diplomatiske forsikringer

Flere partier har i denne uge krævet, at regeringen indfrier løfterne i regeringsgrundlaget om i højere grad at benytte såkaldte diplomatiske forsikringer, som Storbritannien har brugt til at udvise terrordømte til lande, hvor de risikerer tortur. Diplomatiske forsikringer er aftaler med f.eks. Marokko, som skal sikre, at hjemsendte ikke tortureres.

»Det er ikke et nemt område. Det har skriftende regeringer også måttet sande. Det er meget let at komme på den forkerte side af konventionerne, og det ønsker regeringen ikke. Derfor er der behov for, at vi tænker os grundigt om,« siger Inger Støjberg.

DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, kalder det positivt, at regeringen nu bøjer sig for et »pres fra DF for at få sat turbo på hjemsendelser« og lever op til løfterne i finanslovsaftalen fra sidste år om at oprette en særlig enhed med attachéer.

»Men det er ikke nok med udsendelsesattachéer og enheder. Dette kræver aktiv handling fra regeringens side, så der reelt sættes turbo på udsendelsen,« siger Skaarup, der har kaldt både udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Inger Støjberg i samråd om sagen.

Skaarup finder det krænkende for danskernes retsfølelse, at der går terrordømte og kriminelle udlændinge rundt på tålt ophold. Mange af dem kan ifølge DF sagtens hjemsendes, hvis diplomatiske forsikringer forhandles på plads. Samtidig opfordrer han nu regeringen til at true lande på pengepungen, hvis ikke de vil indgå aftaler om at modtage udviste.

DF: Tag ulandsbistanden

»Man må kunne bringe ulandsbistanden i spil, så landene forstår, at vi mener det alvorligt,« siger Skaarup.

Kritikken fra flere partier kom frem, efter at Jyllands-Posten søndag kunne fortælle, at Anders Samuelsen har haft et møde med Marokkos justitsminister i Geneve for at undersøge mulighederne for at få udleveret den terrordømte dansk-marokkaner Said Mansour, også kaldet ”Boghandleren fra Brønshøj”. Mansour fik sidste år i Højesteret frataget sit danske statsborgerskab og idømt udvisning.

Efterfølgende har Udenrigsministeriet mørklagt de videre forhandlinger med det nordafrikanske land.

Den konservative udlændingeordfører, Naser Khader, rettede onsdag i Jyllands-Posten et bemærkelsesværdigt angreb mod sin egen regering i sagerne om terrordømte og andre kriminelle på tålt ophold, der ikke er blevet udvist fra Danmark til deres egne hjemlande. Han krævede et øget tempo.

»Jeg vil gerne have, at vi speeder op for den proces, som vi satte gang i både med finanslovsaftalen sidste år og med regeringsgrundlaget, hvor vi netop fik skrevet ind, at vi skulle gøre noget ved det,« sagde Khader.

Sagen om Said Mansour har vakt stor debat, og flere partier vil have ham ud, med henvisning til at den britiske regering eksempelvis i 2013 udviste hadprædikanten Abu Qatada til Jordan med diplomatiske garantier, som skulle sikre, at han ikke blev tortureret.