Direktør for Ree Park: »Krybskytteri kan sagtens ske i Danmark«

Ree Park arbejder for at beskytte næsehorn ved at opdrætte og passe på dem for senere at genudsætte dem i naturen. Men bekymringen er skærpet, efter krybskytter tirsdag skød et af de truede hvide næsehorn i en fransk zoologiskhave.

»Det er fuldstændig absurd, at man skal gå og være bange for sådan noget,« siger Jesper Stagegaard, direktør for Ree Park.

Allerede for et par år tilbage var der spekulation om, hvorvidt kriminelle krybskytter ville gå efter de truede dyrearter i dyreparkerne. Det fik Ree Park til at skærpe sikkerheden markant.

Jesper Stagegaard udtrykte dengang, at det kun var et spørgsmål om tid, før fænomenet ville ramme Europa på grund af udviklingen i jagten af næsehorn i fri natur. Parken skruede derfor op for overvågningen og ændrede måden dyrene er spærret inde på om natten, når personalet ikke er tilstede.

»De er så eftertragtede. Det er ikke bare at fylde hø i hovedet på dem, vi skal også passe på dem i dagligdagen,« siger han og tilføjer, at de ikke kan gøre mere end de allerede har gjort for at sikre næsehornene.

I den franske zoologiskhave blev næsehornet skudt tre gange i hovedet og det ene horn var efterfølgende blevet savet af. Det andet horn var intakt, hvilket vidner om, at gerningsmændende blev afbrudt undervejs.

Ifølge Jesper Stagegaard ligger markedsprisen på hornene på 300 kroner per gram. Det er over prisen på guld og væsentlig mere værd end kokain.

Det er primært det kinesiske og vietnamesiske marked, der har interesse i næsehorn. Det skyldes, at man flere steder er overbevist om, at hornet har en medicinsk effekt.

»Men det er opspind og en folketro, at tro, at næsehorn har en effekt i forhold til behandling,« siger Jesper Stagegaard.

Den stigende interesse for næsehorn kan skyldes, at det er nemmere tilgængeligt at få fat i hornene end elefanternes elfenben, som krybskytter også har interesse i.

»Når krybskytter nedlægger en elefant tager det ofte et par timer, før de har fået hugget benet ud. Næsehorns-hornet sidder mere løst på kraniet, så det er en relativ enkel operation - det tager maks 20 minutter, hvis man er professionel,« siger han.

Jesper Stagegaard mener ikke, at de danske dyreparker kan føle sig sikre.

»Jeg tror, det kan ske overalt. Men jeg er overrasket over, at det sker i Frankrig først, jeg havde forventet, at det ville ske andre steder før,« siger han.

Nogle gange taber næsehornene deres horn af sig selv, og andre gange kan der falde stykker af, når personalet i parken filer hornene. Når det sker, ryger de eftertragtede horn i en lukket boks, som er placeret udenfor parken.

Andre gange brænder man hornene i Ree Park, men de kan også bruges til undervisning. Jesper Stagegaard fortæller, at alle de udstillede horn fra næsehorn i parken er kunstige - fremstillet af glasfiber og beton.

Det samme gælder på flere museer, hvor hornene tidligere var i stor fare for at blive stjålet.