Har du husket det sidste stik? Forældre forsømmer at få vaccineret deres børn

Mange forældre forsømmer at få fuldført vaccinationerne af deres børn. Det er især, når børnene bliver lidt større, at glemsomheden tager over, og der er samtidig forskel fra kommune til kommune på, hvor god hukommelsen er.

Det viser en analyse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som offentligøres fredag, og resultatet bekymrer direktør Ida Sofie Jensen, at ikke mindst anden runde af børnevaccinationer glipper for en del forældre.

»Vi kan se, at når det handler om de helt små børn og det første stik, så er tilslutningen 95 pct., og det er omtrent så godt, som det kan blive. Men det kniber mere, når børnene skal vaccineres igen senere i barndommen. Ved 4 års vaccinationen er det kun 83 pct. af børnene, som bliver vaccineret og dermed er fuldt dækket,« siger hun.

Det er f.eks. vaccinationer for mæslinger, fåresyge og røde hunde - den såkaldte MRF-vacination - som kræver flere omgange af vaccinationer. For at en vaccination skal dække ikke bare det enkelte barn, men også holde smitten væk fra landet - det kaldes flokimmunitet, skal vaccinationsgraden op omkring de 95 pct.

»Det her handler nemlig ikke kun om det enkelte barn, men også om samfundssind. Det kan godt være, at dit eget stærke, sunde barn kan komme igennem mæslinger uden mén, men det er ikke sikkert, at naboens mere svagelig barn kan. Derfor handler det også en solidaritet mellem forældre,« siger Ida Sofie Jensen.

Hvis vaccinationen ikke fuldføres, vil dækningen være mindre og ikke holde livet ud, og mange af de gamle børnesygdomme kan medføre svære følgevirkninger i form af blindhed, døvhed og hjerneskader.

Også mellem kommunerne er der store variationer, og det giver Lif-direktøren anledning til at pege på, at netop den lokale indsats i børnesundhedsplejen, pasningsordninger og foreninger er afgørende for, om forældrene husker den sidste runde af vaccinationer.

Lif har regnet på alle de stik, som børnevaccinationsprogrammet dækker, og her ligger Egedal Kommune med det bedste resultat, og her fremhæver Nina Rasch, leder af kommunens sundhedstjeneste, dialogen med forældrene som det afgørende instrument:

»Vacciner er noget af det første, vi taler med forældrene om ved hjemmebesøg. Inden første vaccination af spædbørn er vi typisk på besøg tre gange, hvor vi har vacciner og forebyggelse som dialogemne alle gangene. Nogle forældre er tvivlere, og dem sørger vi for ekstra dialog med. Denne gruppe ’glemmer’ ofte at bestille tid, og så indgår sundhedsplejerskerne i yderligere dialog med dem om fordele og bivirkninger ved vaccinationer,« siger hun til Lif’s magasin Med.

Selv om der er store forskelle på kommunernes ageren og vaccinationsprocenten, skal ansvaret fortsat være lokalt, mener Ida Sofie Jensen:

»Vi skal fastholde et lokalt ansvar, fordi det er her borgerne og deres børn bor, men vi efterlyser også en mere overordnet national strategi for, hvem der gør hvad for at hæve vaccinationsprocenten hos de lidt ældre børn,« siger Ida Sofie Jensen, som ikke mener, at der er tale om en ideologisk modstand mod vaccination.

»Når man lader det lille barn vaccinere, tager jeg det som udtryk for en principiel tilslutning til selve tankegangen om at beskytte barnet, men der sker åbenbart noget, så man glemmer det senere. Øget information er en del af svaret,« siger hun og afviser, at Lif bringer sagen på banen alene for at sælge mere medicin.

»Det her handler mere om opnå den bedste effekt for familien og samfundet, for så mange doser er der ikke gemt her, men i øvrigt er det helt legitimt at sælge den medicin, der er behov for,« understreger hun.