S: Læger på landet og i udsatte bydele skal have højere honorar

Gulerødder i form af klingende mønt i så store bunker, at det for alvor kan mærkes på den praktiserende læges konto.

Det er Socialdemokratiets metode til at løse problemerne med de lægeløse områder i både tyndtbefolkede egne af Danmark og i udsatte boligområder i byerne.

»At nogle områder i vores land mangler læger, er et af de mest presserende problemer i det samlede sundhedsvæsen, og det giver en meget uheldig skævvridning af hele samfundet, fordi det hindrer borgernes frie og lige adgang til sundhedstilbud,« siger partiformand Mette Frederiksen (S) om forslaget, som lander netop som forhandlingerne om næste overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner er gået i gang.

Praktiserende læger, der er selvstændigt erhvervsdrivende med overenskomst med det offentlige, får deres indtægt dels som et basishonorar, hvor der betales et ensartet beløb pr. patient landet over, dels som stykvis betaling for konkrete ydelser og konsultationerne til patienterne.

Vil møde modstand

Det er basishonoraret, som Socialdemokratiet vil ændre på, så praktiserende læger i områder, som i lægekredse ikke er så attraktive, bliver honoreret væsentligt højere end de læger, som slår sig ned i eftertragtede områder.

»Jeg vil ikke lægge mig fast på et bestemt beløb, men det er meningen, at det skal kunne mærkes som et indkomstløft til de læger, som vælger at flytte ud til områder, som skriger på læger,« siger partiformanden og understreger samtidig, at forslaget er udgiftsneutralt.

»Modellen indebærer, at der vil være læger, som skal aflevere noget af deres indtjening, og det vil givet møde modstand. Men politisk må vi forfølge målet om størst mulig tryghed for borgerne, og det indebærer altså, at alle kan have deres egen læge,« siger Mette Frederiksen.

Ud over ændringer i honorarsystemet har Socialdemokratiet også uddannelse af flere praktiserende læger, bedre muligheder for dele- eller satellitpraksis i yderområder, investering i nye læge- og sundhedshuse i yderområder og mere efteruddannelse til det øvrige personale i lægepraksis – f.eks. sygeplejersker og diætister – på ønskelisten.

Disse forslag falder i god jord hos PLO’s formand, Christian Freitag, og han er også indstillet på, at de læger, som trækker et tungt læs med komplekse og meget syge patienter, skal kunne mærke det positivt på indkomsten.

Penge skal følge patient

»Men i stedet for at ændre på basishonoraret ser vi hellere, at man lader pengene følge patienten forstået på den måde, at det er aflønningen via ydelser, der skal reguleres og på den måde tilgodese de læger, der har tunge og komplekse patienter. De er jo typisk også de steder, hvor der mangler læger,« siger han og minder om, at en ændret overenskomst skal stemmes hjem af et flertal af de praktiserende læger.

»Vi tager meget positivt imod forslagene og kvitterer for dem, men det skal være muligt at realisere dem, og vi risikerer bare at flytte problemet til en anden del af landet, og derfor tror jeg ikke på en så stor ændring af basishonoraret,« siger Freitag.

I Danske Regioner, som er de praktiserende lægers modpart, er formand Bent Hansen (S) optaget af samme tanker som sin partiformand.

»Hvis en læge vælger at slå sig ned i et område, hvor der er meget arbejde og sygdom, skal det afspejle sig i basishonoraret,« siger regionernes formand.

Dog tror han ikke på ideen om at lade praktiserende læger, der sidder i en attraktiv praksis, betale for en ny ordning med en lønnedgang.

»Det har aldrig været særlig frugtbart at gå ind til en forhandling med et krav om, at nogen skal aflevere et gode, de har erhvervet. Det tror jeg ikke meget på, men som en fremtidig model har den noget for sig,« siger Bent Hansen.

Helt konkret argumenterer han for, at den vækst, der forventes på området på grund af flere opgaver til almen praksis, skal tilfalde lægerne i udsatte eller yderområder.